Arctic Circle Race
Kronprins Frederik til TV2: På en dag som i dag står Grønland så skarpt og smukt
Kronprins Frederik havde de store ord fremme forud for starten på Arctic Circle Race
- ACR (Arctic Circle Race, red.) har de seneste 3 - 4 år været en ting, der skal prøves, inden man bliver alt for gammel.
Sådan lød budskabet fredag fra Kronprins Frederik til TV2 forud for starten på skiløbet i Sisimiut, der bliver betegnet som verdens hårdeste.
Skarpt og smukt
Det er i forvejen kendt, at kronprinsen har et særligt forhold til naturen på verdens største ø, hvilket han også fik sat ord på under interviewet.
- På en dag som i dag står Grønland så skarpt og smukt. Det er det, vi alle håber på. Vi får det ikke altid, men hvis man er positiv og tror på det gode i alt, så får man sådan en dag som i dag, sagde kronprins Frederik under interviewet.
TV2-interviewet kan ses i sin helhed på tv-stationens hjemmeside
Læs de seneste artikler om Arctic Circle Race:
- Tæt top-konkurrence på fantastisk første etape af ACR
- Se billeder: Kronprins Frederik til Arctic Circle Race
- Se billeder: Starten er gået til verdens hårdeste skiløb