Gå til hovedindhold

KRK jubler: Rift om hjertestartere

Flere virksomheder har købt hjertestartere og Kalaallit Røde Korsiat har allerede afhændet seks af ti hjertestartere i det nye år.

Kalaallit Røde Korsiat, KRK, har i det nye år fået flere henvendelser fra virksomheder, der viser interesse for at købe en hjertestarter.

Virksomheder både i Nuuk og på kysten, og selv fra bygderne har rettet henvendelse til os med henblik på at købe hjertestartere. Vi har opkøbt i alt ti til i år, men ud fra efterspørgselen fra virksomheder, vil vi indkøbe flere, fortæller Johan Barlaj, sekretariatsleder i Kalaallit Røde Korsiat til Sermitsiaq.AG.

- Vi kan klart mærke en større efterspørgsel på hjertestartere. Det er glædeligt, da det er vigtigt, at virksomheder har hjertestartere tilgængelige i forbindelse med deres beredskab, siger sekretariatslederen.

En hjertestarter er et transportabelt, batteridrevet apparat, der kan analysere hjerterytmen og give et stød, der ’genstarter hjertet’, hvis nødvendigt.

LÆS OGSÅ: Virksomheder har fokus på hjertestartere

Man øger chancen for overlevelse ved et hjertestop med 50 til 70 procent, hvis hjertestarteren sættes på patienten indenfor 3-5 minutter, har Røde Kors tidligere oplyst til Sermitsiaq.AG.

Grølandsksproget instruks

KRK tilbyder kurser i forbindelse med indkøb af hjertestarter. Der er også lydbånd med instrukser til, hvordan man bruger hjertestarteren.

- Vi undersøger muligheder med at indspille en instruktion på grønlandsk, så også primært grønlandsktalende kan benytte hjertestarteren. Vi håber, at vi kan indspille en grønlandsk instruktion i den nærmeste fremtid, siger Johan Barlaj, sekretariatsleder i KRK.

Han oplyser, at virksomheder, der allerede har hjertestarter altid kan henvende sig til KRK for at få en genopfriskningskursus i brug af hjertestarteren.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER