Kritiserer Royal Greenlands arbejdsforhold

Siumuts Kristian Jeremiassen mener, at naalakkersuisut må gøre noget for at hjælpe Royal Greenlands medarbejdere

Siumuts Kristian Jeremiassen mener, at naalakkersuisut må gøre noget for at hjælpe Royal Greenlands medarbejdere. Foto: Leiff Josefsen
  • Hvilke initiativer agter naalakkersuisut at tage for at imødekomme den råvaremangel, som Royal Greenland A/S’ fiskefabrik i Qasigiannguit kommer til at få i fremtiden?
  • Agter naalakkersuisut at tage initiativ til, at medarbejderne i Royal Greenland bliver behandlet mere humant?

Sådan spørger medlem af Inatsisartut for Siumut Kristian Jeremiassen i to paragraf 37-spørgsmål.

Han begrunder sine spørgsmål således:

- Royal Greenland A/S har orienteret mig om, at selskabet i Qasigiannguit har hjemsendt omkring 140 medarbejdere på fiskefabrikken på grund af råvaremangel.

- Dette vil medføre øgede socialudgifter for Qaasuitsup Kommunia, og det vil ligeledes ramme mange familier på økonomien.

- Derfor ønsker jeg at få oplyst, hvilke initiativer naalakkersuisut agter at iværksætte for at forhindre en sådan råvaremangel på samfundsejede Royal Greenland A/S, således at folk ikke igen vil ikke bliver ramt af lignende omstændigheder i fremtiden, siger Kristian Jeremiassen.

- Naalakkersuisut har tidligere i forbindelse med mit spørgsmål oplyst mig, at 15.000 tons fisk bliver eksporteret ubearbejdet og således gavner beskæftigelsessituationen uden for Grønland. Nu bliver fabriksarbejderne hjemsendt som følge af issituationen, og jeg mener, at naalakkersuisut må tage initiativ til at sørge for, at lignende omstændigheder ikke sker igen i fremtiden på det samfundsejede Royal Greenland A/S.

Jeremiassen. Mere humant
- Store mængder hellefisk bliver eksporteret ud af landet ubearbejdet, og fiskefabrikken i Qasigiannguit har et stort frysekapacitet, hvorfor netop dette kapacitet kunne udnyttes til at opbevare de hellefisk, der bliver eksporteret ud af landet ubearbejdet.

- Jeg vil ligeledes spørge naalakkersuisut, om at de agter at tage initiativer til at sikre, at Royal Greenland A/S’ medarbejdere bliver behandlet mere humant? Medarbejderne bliver jo behandlet på den måde, at de bare bliver hjemsendt i forbindelse med en opståen råvaremangel eller bare bliver sendt til et mindre kursus.

- Jeg synes ikke, det er humant, og det er respektløst, at Royal Greenland bare hjemsender sine medarbejdere i forbindelse med råvaremangel og genindkalder folk, når selskabet mangler medarbejdere, når der er råvarer, påpeger Kristian Jeremiassen.

Powered by Labrador CMS