Kritik af skatteforslag: Vil forringe grønlandske virksomheders konkurrenceevne
En ny skat på likvidation af selskaber vil forringe incitamentet til at drive videnstunge virksomheder i Grønland, lyder det fra direktør. Naalakkersuisoq afviser kritik af lovforslaget og fastholder, at der er tale om et smuthul i skattelovgivningen.
Naalakkersuisut har fremsat forslag om en skat på likvidation af selskaber. Naalakkersuisut vurderer, at der er tale om et skattehul, men forslaget giver anledning til løftede øjenbryn fra direktør for Rambøll Grønland, Inooraq Brandt.
Direktøren vurderer, at loven helt generelt er en forringelse af virksomheders vilkår her i landet, hvilket vil gå ud over konkurrenceevnen, som følge af en skævvridning i forhold til selskaber, der ikke befinder sig i Grønland, men leverer tjenesteydelser heroppe:
- Vi er dedikerede i forhold til at være tilstede og vækste lokalt, men vi er i markedet for ingeniørydelser, hvor vi er i konkurrence med virksomheder, der ikke er baseret i Grønland.
- Med den her lov mindsker man incitamentet til at få udviklet tilstedeværelsen af videnstunge virksomheder i Grønland, siger Inooraq Brandt til Sermitsiaq.AG og fortsætter:
Naalakkersuisut opfatter det som et hul i loven
- Hvis der lægges en øget beskatning på de hjemmehørende virksomheder, vil det svække vores konkurrenceevne i forhold til de udenlandske servicevirksomheder som relativt nemt kan levere samme ydelse fra et andet land.
Naalakkersuisoq for finanser, Naaja H. Nathanielsen (IA), fastholder på trods af kritikken, at der er tale om et hul i skattelovgivningen, som skal lukkes:
- Likvidation betyder, at man frivilligt nedlukker et aktie eller anpartsselskab. Alle aktiver, som biler, møbelinventar og produktionsudstyr sælges, og alle kreditorer betales. Herefter får ejerne udbetalt det resterende overskud.
- Dette overskud beskattes med selskabsskatteprocenten, som aktuelt er på 25 procent. Hvis det samme beløb var blevet udbetalt som løn eller som ejer-udbytte ville det være beskattet med mellem 42-44 procent. Den situation opfatter Naalakkersuisut som et hul i skatteloven og ønsker at ændre på dette, lyder det fra naalakkersuisoq i et skriftligt svar.
Direktør: Ekstra skat undrer
Hos Rambøll Grønland deler direktøren ikke Naalakkersuisuts opfattelse.
Spørgsmål: Naalakkersuisut har udtrykt ønske om, at de vil have indført en skat på likvidation af et selskab, er det ikke et fair politisk synspunkt?
- Vi skal naturligvis betale skat af vores overskud, men det kan undre, at det overskud, der opbygges og beskattes ad åre, lige pludselig skal have en ekstra skat oven i, siger Inooraq Brandt.
Inooraq Brandt peger på, at der inden for ingeniørydelser, ligesom med andre typer af vidensbaserede tjenesteydelser, er en konkurrence på tværs af grænser, og at Naalakkersuisut derfor bør fokusere på at øge incitamenter for, at videnstunge brancher kan udvikle sig lokalt i Grønland. Det har ifølge direktøren stor værdi, at flest mulige virksomheder hører hjemme i Grønland:
Naalakkersuisoq: Argument ikke godt nok
- Langt størstedelen af vores omsætning går til husleje, køb af andre lokale ydelser for drift af vores virksomhed og løn til vores medarbejdere, som går ned og handler i lokale forretninger samt køber bolig og betaler skat her, lyder det fra Inooraq Brandt.
Naaja H. Nathanielsen er uenig i, at den nye skattelov vil gøre skade på virksomhedernes konkurrenceevne:
- Det er et svagt argument at påstå, at et selskabs konkurrenceevne svækkes, fordi det på et ukendt tidspunkt i fremtiden måske skal nedlukkes og ikke sælges. Det argument er ikke stærkt nok til, at Naalakkersuisut vil lade et skattehul stå åbent til fri afbenyttelse, skriver Nathanielsen.
Naalakkersuisoq: Kan bruges i boligprojekter
Naalakkersuisut har i forbindelse med lovforslaget ikke belyst, hvor stort et beløb lovændringen forventes at indbringe i skatter.
Naaja H. Nathanielsen kommer dog med et konkret et eksempel, hvor hun mener, at skattehullet kan udnyttes:
- Man kan for eksempel forestille sig, at et selskab opfører en ejendom og sælger lejlighederne som ejerlejligheder. Når den sidste lejlighed er solgt, likvideres selskabet. I den situation slipper ejerne med en skat på 25 procent. Det er et hul, som vi ikke kan være tjent med, forbliver åbent, lyder det Naaja H. Nathanielsen.