Future Greenland 2015

Efter kritik: Qujaukitsoq skyder skylden på kommunerne

Naalakkersuisoq for erhverv, Vittus Qujaukitsoq, tager imod kritikken fra erhvervsledere på Future Greenland-konferencen. Men problemerne opstår ikke på hans skrivebord, siger han

Naalakkersuisoq for erhverv, Vittus Qujaukitsoq

Det offentlige er for langsom til at betjene alle slags virksomheder, der ønsker at drive forretning i Grønland.

Det var den mest gennemgående kritik på sidste uges erhvervskonference Future Greenland 2015. Naalakkersuisoq for erhverv, Siumuts Vittus Qujaukitsoq, svarer tirsdag KNR på kritikken.

Læs hos KNR: Vittus anerkender erhvervslederkritik

- Selvfølgelig har jeg bemærket, at der er et generelt ønske om en hurtigere sagsbehandling fra det offentlige, siger han til KNR.

Men på ingen måde tager Vittus Qujaukitsoq skylden for de mange dages ventetid og den mistænkeliggørelse, som virksomheder ofte møder.

- Det offentlige består jo som bekendt af selvstyret og kommunerne, siger han.

Giv os et klart svar
På Future Greenland-konferencen i sidste uge kritiserede tre erhvervsfolk det offentlige Grønland for, at sagsbehandlingen går alt for langsomt. Erhvervsledere vil gerne have konkrete svar på deres spørgsmål: 'Ja', 'nej' eller til nød 'måske'. Men det er en pine for potentielle investorer, når de får besked om, at et departement vil vende tilbage om seks uger med et svar. Og ofte kommer svaret til virksomhederne langt senere, kom det frem på konferencen.

Der er for meget bureaukrati og et dårligt samarbejde i Grønland, var konklusionen fra slipsedrengene til Future Greenland. Kritikken lød fra både Brian Buus Pedersen, GE, Niels Thomsen, Halibut Greenland og KNI, og fra Kristian Lennert, Inuplan.

Kommunerne er sløve
Vittus Qujaukitsoq mener, at dette er et kommunalt problem. Derfor vil han drøfte med de fire kommuner, hvordan de kan arbejde hurtigere med de forskellige sager, som private virksomheder er involveret i.

Naalakkersuisoq for erhverv erkender dog, at det ikke kun er i kommunerne, hvor mere og mere politisk ansvar flyttes over, at der er knas med motoren.

- Jeg kan kun anerkende den kritik, der er kommet - at lovgivningen er for kompleks og måske for bureaukratisk i den måde, vi har sat rammerne for erhvervet, siger Vittus Qujaukitsoq til KNR.

Læs flere artikler om Future Greenland 2015:

Deltagernes historier: Greenland Ice løb med eksportprisen

Muligt storprojekt under opsejling i Sydgrønland

Stor pensionskasse: Her er vores milliarderplaner for Grønland

Kim Kielsen til slipsedrengene: Vi skal nok give jer arbejdsro

Studenterforening: Giv os gratis adgang til konferencen

Kommentar: Øv – her kommer Future Denmark

Powered by Labrador CMS