Kritik af byudviklingsselskab

Det går for langsomt med fremdriften i projekterne, og udgifterne til lønninger for høje. Sådan lyder kritikken fra medlem af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, Randi Vestergaard Evaldsen om byudviklingsselskabet Nuuk City Development

Byudviklingsselskabet Nuuk City Development (NCD) har netop offentliggjort deres første årsrapport. I rapporten fremgår det, at selskabet har haft personaleomkostninger på knapt 8,2 millioner kroner til fem fuldtidsansatte over en periode på 15 måneder. Medlem af kommunalbestyrelsen Randi Vestergaard Evaldsen (D) har efterfølgende spurgt ind til, om borgerne får valuta for pengene.

I kølvandet på den netop offentliggjorte årsrapport fra det kommunalt ejede byudviklingsselskab Nuuk City Development (NCD) har medlem af kommunalbestyrelsen Randi Vestergaard Evaldsen (D) sendt en byge af spørgsmål afsted til daværende borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup, der nu videresendes til ny borgmester Charlotte Ludvigsen (IA).

Det skriver Sermitsiaq.

For det første ønsker Randi Vestergaard Evaldsen en klarlæggelse af årsagen til, at udbudsmaterialet til den nye store skole i Nuuk i første omgang blev trukket tilbage.

Mangel på kompetencer

Dertil ønsker hun svar på, om de ledelsesmæssige kræfter er gode nok til at løfte byudviklingsprojektet.

– I mine øjne tyder det på mangel på kompetencer og kvalifikation i projektgruppen hos NCD, siger hun.

Læs hele historien i avisen Sermitsiaq, som er ude i butikkerne i morgen, fredag. Men allerede nu kan du købe avisen her:

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS