Krisecenter sendt i syltekrukke
Sisimiuts unge har ikke brug for et krisecenter, men måske et værested, mener Siumut og Atassut. Nu er IA’s forslag sendt tilbage i udvalgsbehandling.
Om det skal hedde krisecenter eller værested er et spørgsmål om, hvor man lægger »trykket« – om der er tale om behandling eller forebyggelse.
Et forslag fra IA om at oprette et krisecenter i Sisimiut for den yngre og yngre gruppe af unge, der opholder sig ude længere end til klokken 23, når Ungdomscenteret Nutaraq lukker, blev sendt tilbage til udvalgsbehandling.
Både Siumut og Atassut valgte under debatten på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag, at lægge trykket på »værested.«
– Jeg vil have undersøgt, om de eksisterende tilbud bør gøres bredere, så de også kan omfatte den gruppe af unge, der drikker for tidligt, ryger hash, og keder sig, siger Bitten Heilmann fra Atassut.
Og næstformand i familieudvalget, Alfred Olsen, Siumut, vil også gerne vide, hvor stort problemet egentlig er.
– Vi har i forvejen sat meget store ressourcer af til arbejdet med socialt belastede unge, hvis familier er omfattet af arbejdet i familiecenteret, og miljøarbejdere, der har fokus på den del af ungdommen, siger han.
Katrine Larsen Lennert, Inuit Ataqatigiit, er ikke i tvivl om, at de unge kan få glæde af det, som hún kalder et krisecenter.
– Vi taler ikke om egentlig forebyggelse, men om regulær hjælp til den gruppe af unge, der bliver yngre og yngre med et misbrug af alkohol og hash. På et krisecenter skal der lyttes, og der skal være tilbud om konkret hjælp til de unge, der er vågne og har det skidt efter klokken 23.
Både familieudvalget og udvalget for skole, kultur og fritid skal se nærmere på tilbudene til socialt belastede børn og unge i Sisimiut, inden familieudvalget beslutter, om IA’s forslag igen skal indstilles til kommunalbestyrelsen.