Gå til hovedindhold

Krise overalt i Nordatlanten

Corona-krisen har ramt hårdt på de nordatlantiske markeder i Grønland, Island, Færøerne og Svalbard. Det mærker Arctic Group tydeligt

Corona-krisen har ramt hårdt i hele Nordatlanten. I den sammenhæng er der ikke den store forskel på Grønland, Island, Færøerne og Svalbard.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det siger administrerende direktør Thomas Hjort, Arctic Group A/S. Med virksomhedens tilstedeværelse på alle de nordatlantiske markeder har han bedre end de fleste overblikket over, hvordan corona-krisen rammer de små og sårbare arktiske samfund.

Nedgang overalt

– Usikkerheden er den samme alle steder, og vi oplever nedgang både i Grønland, Island, Færøerne og Svalbard. Men måden, hvorpå vores mange forskellige kundesegmenter påvirkes af Covid-19 krisen på, er forskellig.

– I Grønland har vi en betydelig markedsandel på foodservicesegmentet og som leverandør til blandt andet hotel- og restaurationsbranchen. Her mærker vi tydeligt krisen. Der er efter min mening ingen tvivl om, at størstedelen af årets turistsæson er tabt i Grønland. Jeg kan også have min tvivl, om branchen når at komme op på fulde omdrejninger til næste år. Rejser til Grønland er dyre, så de planlægges ofte lang tid i forvejen.

– Et enkelt lyspunkt er dog forsyningerne til de mange takeaway-tilbud i Nuuk. Nuummiut har altid holdt meget af at spise ude, og meget af den omsætning er gået over til takeaways i forskellige former. Det er en kærkommen omsætning for vores kunder, men det erstatter langt fra det marked, der var der tidligere.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER