Kriminaltekniker om Ivaaraq-sagen: Man kan ikke kræve DNA-prøver fra alle

I sagen om den multihandicappede kvinde fra Ivaaraq vil DNA være et stærkt bevis, lyder det fra Bent Hytholm Jensen, tidligere kriminaltekniker. Men politiet kan ikke tage DNA fra hvem som helst uden begrundet mistanke, understreger han.

Politiet efterforsker i øjeblikket en sag om et overgreb på en beboer i institutionen Ivaaraq i Qaqortoq.

Grønlands Politi efterforsker i øjeblikket den omtalte sag fra døgninstitutionen Ivaaraq i Qaqortoq, hvor en 23-årig multihandicappet kvinde i fredags fødte et barn.

Kvinden kan hverken tale eller gå.

Det må derfor antages, at kvinden har været udsat for et seksuelt overgreb. Politiet har bekræftet, at de har modtaget en anmeldelse, men vil på nuværende tidspunkt ikke kommentere yderligere på sagen.

DNA-test

Tidligere kriminaltekniker gennem mere end tre årtier Bent Hytholm Jensen fortæller, at DNA vil være det vigtigste bevis at følge, når offeret ikke selv er i stand til at udpege gerningsmanden.

- Jeg kunne forestille mig, at der ikke er meget at komme efter på gerningsstedet, hvis det er ni måneder siden, at hændelsen fandt sted, siger Bent Hytholm Jensen.

Der kan også være den mulighed, at der er foregået noget kriminelt over tid og altså flere gange. Det skal politiets efterforskere også forsøge at kortlægge.

Bent Hytholm Jensen

Ikke desto mindre burde det være lige til, forklarer han.

- Halvdelen af barnets DNA er fra hende. Den anden halvdel er fra faren, så det er sådan set meget simpelt.

Men politiet kan ikke bare kræve DNA-prøver fra personer, der har været i kontakt med kvinden, understreger kriminalteknikeren.

Det forholder sig nemlig sådan, at man er nødt til at sigte en person for en forbrydelse for at afkræve personen en DNA-test imod personens vilje, fortæller han.

- Så man skal være forholdsvis sikker i sin sag, før man gør det, men jeg kunne forestille mig, at ni ud af ti vil afgive deres DNA frivilligt for så at blive renset.

Kontakt med kvinden skal kortlægges

Hvis en eller flere personer nægter at udlevere en DNA-prøve, vil det være op til politiet at vurdere, om det i sig selv er nok til en sigtelse, forklarer Bent Hytholm Jensen.

- Det er en efterforsker, som skal vurdere, hvor tæt vedkommende har været på kvinden på tidspunktet.

Eftersom de kriminaltekniske spor - ifølge Bent Hytholm Jensen - formentlig er væk, så er efterforskerne altså nødt til at kortlægge, hvem der har haft adgang til kvinden det seneste års tid.

Hvem har passet og plejet hende? Kan det være nogle gæster, der har været forbi? Eller kan det være en medborger, der har været i stand til at gøre det?

Det er spørgsmål, som efterforskerne stiller sig selv, forklarer han.

Lyder som en sag, der er til at løse

Selvom DNA - ifølge Bent Hytholm Jensen - ikke kan stå alene, så mener han, at det er helt afgørende i en sag som den omtalte.

Bent Hytholm Jensen forklarer, at sagen kan være nogenlunde let at gå til, men understreger at flere ting spiller ind under opklaring af den type sager.

- Det lyder ikke som en gåde, der er svær at løse. Men det kræver trods alt, at man finder den rigtige mand. Vi har sager liggende, hvor vi har de afgørende spor, men hvor man aldrig har været i stand til at finde den rigtige person.

Powered by Labrador CMS