Krigen ændrede Grønland for altid
Krigsudbruddet i maj 1940 medførte markante omvæltninger for Grønland. Ikke mindst forsvars- og sikkerhedspolitisk. Grønlands geografiske placering var vigtig for USA. En forsvarsaftale, der blev indgået under krigen, gav i realiteten USA mulighed for at blive i Grønland på ubestemt tid.
Forbindelsen mellem Danmark og Grønland blev afbrudt efter den 9. april 1940. Selv om det ikke var umiddelbart alarmerende for den danske regering, rejste det straks spørgsmålet om, i hvilken udstrækning det ville være praktisk og politisk muligt at videreføre den sædvanlige administration fra København.
Forholdene kompliceredes af den amerikanske interesse, som på forhånd gjorde det klart, at Washington måtte have det afgørende ord, skriver avisen AG.
Den danske gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, der ihærdigt arbejdede for at få USA til at anerkende ham som »uafhængig gesandt« og repræsentant for »Det frie Danmark«, indså fra første færd, at USA’s beslutning i sagen ville give den første indikation af, til hvilken side den fortsat henholdende amerikanske politik over for samarbejdsregeringen i København ville falde. Anlagde man nemlig det synspunkt, som var den danske regerings, at den i princippet var suveræn, var der intet til hinder for, at København genetablerede forbindelsen til Grønland.
Hvis man som Kauffmann omvendt mente, at den danske regering reelt var Tysklands gidsel og dermed i virkeligheden udtryk for tyske interesser, ville fortsat dansk kontrol med Grønland udgøre et faktisk brud på det amerikanske princip, hvorefter overhøjheden over områder på den vestlige halvkugle ikke kan overgå fra et europæisk land til et andet.
Grønland hører til det amerikansk kontinent
Mens det straks fra den 9. april stod klart, at USA ikke ville acceptere, at Tyskland eller for den sags skyld Storbritannien tiltog sig kontrol med Grønland, veg både præsident Roosevelt og udenrigsminister Cordell Hull i begyndelsen uden om en klar holdning til Grønlands stilling.
Præsident Roosevelt havde i den amerikanske kongres i årene op til krigen måttet afvise flere konkrete forslag om, at USA skulle købe Grønland, men det var omvendt klart, at Grønland havde stor betydning for det nordamerikanske kontinents sikkerhed. Henrik Kauffmann søgte at skubbe præsidenten frem på banen ved efter en samtale i Det Hvide Hus den 10. april offentligt at erklære, at han og Roosevelt var enige om, at »Grønland hørte til det amerikanske kontinent«. Hermed havde han reelt sat præsidenten skakmat, fordi en sådan geografisk definition i sig selv tvang præsidenten til at anse ethvert anslag mod Grønland for et anslag mod USA.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her: