Inatsisartut

Krav om hashtest udløser splid i koalitionen

- Forslaget vil være en glidebane, når det gælder retssikkerheden, mener Atassuts Steen Lynge

Steen Lynge
Offentliggjort

Træk forslaget om hashtest m.m. på uddannelsessteder og kollegier tilbage.

Sådan lyder budskabet fra koalitionspartiet Atassuts Inatsisartutmedlem, Steen Lynge.

Omstridt forslag
Han går dermed i rette med Naalakkersuisoq for Uddannelse, Nivi Olsen, der fastholder et omstridt lovforslag om stikprøver, der skal afsløre, om de studerende ryger hash eller har andet ulovligt misbrug.

Læs: Hashkontrol af studerende

Glidebane
Steen Lynge peger på, at det vil være en glidebane, hvis man flytter politiets ansvar for at kunne foretage undersøgelser af kriminelle forhold til uddannelsesstedernes ansatte.

Retsstat
- At flytte ansvaret for at foretage undersøgelser fra politiet til andre, vil nemlig betyde, at man går væk fra at være en retsstat og over til forhold, der vil sætte den enkeltes borgers rettigheder under stærkt pres. Årsagen er, at rettighederne vil forvaltes efter den enkelte uddannelsesinstitutions tilfældige vurdering, påpeger Steen Lynge i en pressemeddelelse.

Ret til uddannelse
Han pointerer desuden, at alle har ret til at gennemføre en uddannelse, hvis blot vedkommende opfylder adgangskravene og består de nødvendige eksaminer - også selv om vedkommende har begået eller begår en lovovertrædelse.

Forebyggelse
- Uddannelsesinstitutionerne kan indskærpe overfor de studerende, at enhver lovovertrædelse anmeldes til myndighederne, og uddannelsesstederne kan bruge forebyggelse i kampen mod misbrug af euforiserende stoffer, men de skal ikke overtage politiets arbejde, anfører Steen Lynge.

Læs: Søfartsskole slår hårdt ned på hash

Læs mere om Nivi Olsens forslag i AG nummer 42

Powered by Labrador CMS