Gå til hovedindhold

Kraftige vindstød driller krydstogtskib

​​​​​​​Det italienske krydstogtskib ”Aidacara” kan ikke lægge til kaj i Nuuk på grund af kraftige vindstød og afventer i disse timer, at vinden skal løje af, så den kan sætte turister af i hovedstaden.

Krydstogtskibet, der kan have knap 1.200 passagerer om bord, skulle efter planen have lagt til kaj i Nuuk klokken 8.00, men i skrivende stund ligger den og afventer situationen i Malenebugten.

Havneassistent Johan Lennert, Havnekontoret, oplyser til Sermitsiaq.AG, at det er vinden fra syd, som skaber problemerne.

- Kajen vender mod syd. Når der så er en kraftig vind fra syd, skaber det problemer med at manøvrere et så stort skib, der er meget vindfølsom, oplyser Johan Lennert.

Sket en gang tidligere

I løbet af indeværende krydstogtsæson er det kun sket en gang tidligere, at et krydstogtskib ikke planmæssigt kunne lægge til kaj i Nuuk. Det var i august.

- Kaptajen på skibet afventer netop nu, at vinden skal løje af, så de kan komme til kaj, oplyser havneassistenten.

Skibet kommer fra Akureyri i Island, og det skal klokken 16.00 videre på sin færd i det grønlandske farvand.

Seneste – klokken 13.16: Skibets kaptajn valgte efter flere timers ventetid at sætte kursen mod næste havn på den planlagte rute. Dermed mistede Nuuk et krydstogtsbesøg.

Arsuk: Fremtid i fjeldbestigning og moskusprodukter
Fremmødet var stort, da Kommuneqarfik Sermersooq med borgmester Charlotte Ludvigsen i spidsen havde inviteret til borgermøde i Arsuk. Omdrejningspunktet for borgermødet var inddragelse af borgerne i...
Besparelser på sociale uddannelser stopper ildsjæle
En lille nedskæring på kan få store konsekvenser for udsatte børn og dem, der gerne vil hjælpe dem. ”Jeg ser ingen fremtid” lyder det fra en værdsat medarbejder i Tasiilaq, der må droppe at...
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER