Kraftig kritik af rokade

Siumut ungdom frygter, at uddannelsesområdet svigtes med valget af det nye medlem af naalakkersuisut for uddannelse

Kaalinnguaq Siegstad: - SIS er bekymret for højskolernes fremtid med det nye medlem af naalakkersuisut for uddannelse. Foto: Leiff Josefsen

Omrokeringen i Naalakkeruisut side ser vi fra SIS som at feje snavset in under gulvtæppet. Vi, som repræsenterer børn og unge, frygter for det nye medlem af naalakkersuisut for uddannelse, siger formanden for Siumut ungdom Kaalinnguaq Siegstad i en pressemeddelelse.

- For det første kender vi til det hensynsløse arbejde for befolkningen samt uigennemtænkte handlinger, der hidtil er blevet kørt fra ministerens side. Det er tydeligt at se, at politikken er en fortsættelse af G-60 politikken, og det er vi stærkt imod. For det andet kender vi til de nedladende meninger fra den tidligere finansministers side omkring en af de vigtige uddannelsesinstitutioner i samfundet, nemlig højskolerne. Tænkt så hvad konsekvenserne vil være efter rokaden, hvor den tidligere finansminister er blevet ”naalagaq” for uddannelse, siger SIS' formand.

- Fra SIS' side bliver vi ikke mindre forarget over, at problemet er blevet flyttet til uddannelsessektoren, frem for at blive fjernet. Vi ved at først når der sker en fuldstændig udskiftning af den nuværende struktur, vil der ske forbedringer for samfundet. Vi mener, at den meningsløse rokade er den sidste udvej for, at det nuværende naalakkersuisut kan beholde magten, vurderer Kaalinnguaq Siegstad.

- Vi tager den nuværende situation meget ilde op, og mener, at den eneste udvej fra dette kaos er en omvæltning af det nuværende styre. Vi ved, at hvis befolkningen skal kunne se frem til bedre tider, skal have håb om en bedre fremtid og skal have håb om at opnå det bedste for samfundet, skal et nyt styre, som kun tænker på det bedste for Grønland, overtage roret, siger Kaalinnguaq Siegstad.

Powered by Labrador CMS