Det koster kassen at eksportere rejer med høj told

Grønland står fortsat uden en aftale med Storbritannien.

Salgsdirektør Bruno Olesen, Royal Greenland: - Jeg tror, der bliver fundet en løsning. Både Grønland og Storbritannien er interesseret i det. Det er bare spørgsmål, hvor hurtigt vi finder løsningen.

Det gør ondt hos Royal Greenland og Polar Seafood. Eksportørerne risikerer tilsammen at miste 100 millioner på årsbasis, inden Grønland får en aftale om toldfrit at sende varer til Storbritannien, skriver avisen Sermitsiaq.

Næsten to og en halv måned efter, at Storbritannien har sat en brat stopper for den toldfrie import af kogte pillede rejer og torsk fra Grønland, er en midlertidig ordning endnu ikke faldet på plads, så grønlandske eksportvirksomheder igen kan sende varer til briterne uden told.

Håb forude

Det gør ondt, ja det er en ren underskudsforretning for Royal Greenland og Polar Seafood.

I Royal Greenland ser de dog håb forude.

– Jeg tror, der bliver fundet en løsning. Både Grønland og Storbritannien er interesseret i det. Det er bare spørgsmål, hvor hurtigt vi finder løsningen, siger salgs- og marketingdirektør Bruno Olesen fra Royal Greenland.

Grønland har lagt hårdt pres på Storbritannien, efter at briterne trådte ud af EU og med virkning fra 1. januar har lagt 20 procents told på kogte pillede rejer fra Grønland. Desuden er der 12 procents told på grønlandske torsk.

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS