Kortfilm opfordrer til bæredygtigt fiskeri efter hellefisk

Med en ny kortfilm vil NGO'en Oceans North sætte fokus på bæredygtigt hellefiskefiskeri i Grønland og forsøge at få en konstruktiv dialog i gang blandt befolkningen.

Billeder fra filmen - Sikring af fiskeriets fremtid: Hellefiskens betydning for det grønlandske samfund - Build Films
Billeder fra filmen - Sikring af fiskeriets fremtid: Hellefiskens betydning for det grønlandske samfund - Build Films
Billeder fra filmen - Sikring af fiskeriets fremtid: Hellefiskens betydning for det grønlandske samfund - Build Films

En ny kortfilm, der udgives af Oceans North skitserer, hvad der kan gøres for at sikre et bæredygtigt hellefiskEfiskeri i Grønland.

Kortfilmen kommer i kølvandet på den proces, som Grønland allerede har igangsat med Fiskerikommissionen for at gentænke og reformere fiskeriet.

Oceans North påpeger, at det indenskærs fiskeri efter hellefisk er en af Grønlands vigtigste ressourcer, og er det primære økonomiske livsgrundlag for mange fiskere i de nordvestlige lokalsamfund.

- En bæredygtig forvaltning af denne værdifulde ressource vil gavne det grønlandske samfund på lang sigt, understreger de.

Konkrete anbefalinger til fiskerikommissionen

Tidligere har Oceans North fremlagt en række konkrete anbefalinger til den nuværende
Fiskerikommission omkring blandt andet bæredygtige principper, forvaltningsplaner,
videnskabelig rådgivning, indsamling af lokal viden, forslag om socioøkonomiske analyser, licens- og kvotesystemet, og fiskeriets påvirkning af havbunden.

- Vi håber, at denne stemningsfulde kortfilm kan fremme diskussioner og konstruktiv dialog om udvikling af et bæredygtigt hellefiskefiskeri, siger konsulent for Oceans North. Parnuna Egede Dahl,

Oceans North

Oceans North er en ikke-statslig organisation (NGO), der fremmer havbeskyttelse såvel som bæredygtig brug af havets levende ressourcer i samarbejde med oprindelige folk og lokale kystsamfund. Med base i Canada, har Oceans North også et kontor og personale i Nuuk, og har arbejdet med projekter i Grønland siden 2011, herunder fremme af bæredygtige fiskerireformer, gennemgang af beredskabsplaner for olieudslip, samt støttet Pikialasorsuaq kommissionens arbejde med en canadisk-grønlandsk strategi for Nordvandspolyniets fremtid.

I kortfilmen stilles der blandt andet spørgmsål som, hvad er opskriften på langvarig succes? Hvordan understøtter vi fiskernes levevis, hjælper lokalsamfund med at trives, og plejer sunde fiskebestande?

Oceans North vil gerne indgå i dialog med fiskeriets parter og dele erfaringer med at arbejde på lignende spørgsmål med lokalsamfund og myndigheder i de arktiske og atlantiske regioner i Canada, lyder det fra NGO'en.

Se kortfilmen der hedder 'Sikring af fiskeriets fremtid: Hellefiskens betydning for det grønlandske samfund' her:

Powered by Labrador CMS