Kort over mobildækning på kysten

For at borgerne kan danne sig et indtryk af, hvor der er mobiltelefoni dækning, har TELE-POST udarbejdet et kort over, hvor der er mobildækning langs kysten.

TELE-POST har udarbejdet et kort over mobildækning på langs kysten. Foto: Leiff Josefsen.

Nu hvor det er tid for rensdyrjagt, er der mange der spørger TELE-POST, om mobiltelefonerne kan bruges det sted, hvor de skal hen.

DOWNLOAD: Mobil dækningskort

TELE-POST gør opmærksom på at mobiltelefoni er en service som primært bliver ydet på beboede steder. Altså by - og i mange tilfælde bygdeområderne. TELE-POST vil dog ikke garantere for den optimale sikkerhed for forbindelse, hvis man er ude på landet, eller er på rensdyrjagt.

For at borgerne kan danne indtryk af, hvor der er mobiltelefoni dækning, har TELE-POST nu udarbejdet et kort over, hvor der er mobildækning langs kysten.

Dækningskortene er udarbejdet på baggrund af teoretiske beregninger, og i størst muligt omfang, er beregningerne kontrolleret ved hjælp af feltmålinger og angiver de områder, der har GSM dækning.

Der er forskellige farver på kortene, som teoretisk angiver udendørs dækning, hvilket ikke vil sige, at der automatisk er indendørs dækning.

Selvom der er angivet dækning på kortet, vil der være områder, der alligevel ikke har mobildækning. Jo dårligere modtage effekt der er angivet, jo større vil risikoen være for, at der er huller i dækningen. Omvendt kan der også forekomme sporadisk dækning i områder, der ellers ikke er angivet på dækningskortene.

TELE-POST gør opmærksom på, at den bedste sikkerhed der på nuværende tidspunkt er at tilbyde for sejlende, er VHF-radioen eller Iridium telefonen.

Hvis man vil se, hvor mobiltelefonerne kan virke i eget område, kan man logge sig ind på www.tele.gl

TELE-POST præciserer at disse er teoristiske beregninger, og at der kan spille en masse faktorer ind, såsom geografiske, tekniske, vejrmæssige forhold m.m.

Powered by Labrador CMS