Annonce
københavn
Korneliussen og Mondrup fortæller om kærlighed og seksualitet
Forfatterne Niviaq Korneliussen og Iben Mondrup kan tirsdag aften opleves på Nordatlantens Brygge i København
Tirsdag aften er der mulighed for at komme tæt på forfatterne Niviaq Korneliussen og Iben Mondrup.
Annonce
Det sker, når de anmelderroste forfattere deltager i en aftensamtale i København om opvækst og identitet, kærlighed og seksualitet i Nordatlantens Brygges nye litteratursalon 'Nordord'.
Niviaq Korneliussen er højaktuel med sin debutroman 'Homo sapienne', der handler om at finde sig selv seksuelt i Nuuk, og hvis beretning 'smadrer enhver forestilling om den lige vej til det pæne liv', som litteraturredaktør Jes Stein Pedersen skrev det i Politiken.
Billedkunstneren og forfatteren Iben Mondrup har med sin nyeste roman 'Godhavn' sat fokus på emner fra ensomhed og afmagt til spirende forelskelse og seksualitet.