Konkurrence om røgfrie klasser

For femte år i træk udskriver Paarisa en konkurrence for folkeskolens mellem- og ældstetrin.

Formålet med konkurrencerne er, at styrke børnenes og de unges bevidsthed om, at træffe det sunde valg og det sunde liv, ud fra deres omgivelser og de udfordringer de møder i hverdagen. Deres egen skabende og deltagende virksomhed skal sættes i fokus gennem deres sundhedsfremmende aktiviteter og formidling, skriver Paarisa på nanoq.gl.

Præmierne er på 20.000 kr. for hvert trin.

Der er store gevinster ved, at børn undgår tobaksrøg.

-Rygning forstyrrer barnets vækst, humør og indlæring. Rygning forringer barnets helbred både i barne- og ungdomsårene og senere i voksenlivet. Vi har derfor brug for børnenes og de unges hjælp i kampen for, at der bliver færre rygere, skriver Paarisa.

Vilkår for deltagerne i konkurrencen er at alle i klassen skal være ikke-rygere. Hvis der er rygere, skal disse holde op, før klassen kan deltage i konkurrencen. Fra august til november skal klassen gennemføre aktiviteter overfor andre skoleklasser eller voksne, for at nedbringe rygning,alle 5. - 7. kl. og 8. -11 kl. kan deltage i konkurrencen og klassen skal sammen med deres lærer skrive en rapport til PAARISA om deres aktiviteter, inden 30. november 2008.

En dommerkomité udpeget af PAARISA tager stilling til vinderne efter 30. november 2008.

Powered by Labrador CMS