Konkrete løfter udskudt til 2020

Pensionister og lønmodtagere må vente et år på bedre tider

Fra 2020 skal vore ældre kunne oppebære en arbejdsindtægt uden at der sker fradrag i deres grundpension. Alle ældre skal stilles lige og oppebære en grundpension, uden skelen til om man har arbejde, er gift, er samlevende eller har fælles adresse

Den gamle koalitionsaftale på 40 sider indeholdt kun to løfter med konkrete årstal, og de er begge videreført i den nye koalitionsaftale på blot otte sider, men med den afgørende ændring, at indfrielsen af løfterne er udskudt med et år.

Det skriver Sermitsiaq.

Den nye koalition (minus Partii Naleraq) lover fortsat, at alle pensionister skal have grundpensionen udbetalt uanset indkomst, og alle lønmodtagere skal have et beskæftigelsesfradrag, men forbedringerne kommer ikke som lovet i forårets koalitionsaftale allerede i 2019, men først i 2020.

Grundpension til alle
Den nye koalitionsaftale lover, at 'fra 2020 skal vore ældre kunne oppebære en arbejdsindtægt uden at der sker fradrag i deres grundpension. Alle ældre skal stilles lige og oppebære en grundpension, uden skelen til om man har arbejde, er gift, er samlevende eller har fælles adresse'.

Alderspensionen består af to dele: En grundpension på 61.201 kroner og en tillægspension på indtil 75.914 kroner. Hvis en pensionist tjener penge ved siden af pensionen, får vedkommet skåret i først sin tillægspension og derefter sin grundpension.

For tillægspensionen gælder gensidig forsørgerpligt, og derfor indgår ægtefællens eller samleverens indkomst i beregningen.

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS