prins Henrik

Kongehuset bærer sort i en måned og erklærer hofsorg

Den kongelige familie vil bære mørkt tøj ved officielle begivenheder den næste måned.

Kongehuset udsteder et dekret om hofsorg til og med onsdag 14. marts efter prinsens død sent tirsdag, det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

- I sørgeperioden deltager Hendes Majestæt Dronningen og den kongelige familie samt hoffet ikke i selskabelige eller underholdende arrangementer.

- Under hofsorgen bæres der mørkt tøj ved offentlig fremtræden. Personale i uniform vil bære sørgebind på venstre overarm, skriver kongehuset.

Hofsorg er betegnelse for en kortere eller længere sørgeperiode ved hoffet i forbindelse med et dødsfald i den kongelige familie. Sørgetidens længde fastsættes af regenten.

Der blev senest erklæret hofsorg, da dronning Ingrid døde 7. november 2000.

Powered by Labrador CMS