Konflikt mellem olieinteresser og siouxindianere

Konflikten mellem olieinteresser og siouxindianerne i den amerikanske delstat North Dakota spidser til.

Den har ulmet siden april. Flere gange har en stemning, der vækker minder om Det Vilde Vesten, bredt sig på prærien.

Vrede siouxindianere til hest demonstrerer mod en olierørledning, der graves ned ved Cannon Ball syd for delstatens hovedstad, Bismarck. Det lokale politi har opstillet barrikader for at beskytte arbejderne.

Ifølge Texas-firmaet Energy Transfer Partners, der graver den over 1700 kilometer lange rørledning Dakota Access ned i fire stater, har arbejdet flere gange ligget stille på grund af de vrede indianere.

De har slået lejr tæt ved. Lokalavisen Bismarch Tribune skriver, at der er måske 2000 indianere på stedet. De er kommet fra andre regioner for at hjælpe siouxstammen.

Der er toiletvogne, vandbeholdere, trailere med medicin og meget andet.

Rørledningen graves ifølge amerikanske medier ned på privatejet jord, men der er også vandløb og floder, som ejes af forbundsstaten USA.

Ledningen skal gå under Missouri River ved stammen Standing Rock Siouxs reservat.

Indianerne frygter, at et på rørledningen kan ødelægge stammens vandforsyning. Desuden har myndigheder taget for lidt hensyn til siouxstammens historiske og kulturelle forhold til floden og landet, lyder kritikken.

- Vor historie forbinder os. Alle vore åndelige forbindelser går tabt, når vore steder ødelægges, siger David Archambault, leder af Standing Rock Sioux-stammen, til avisen Indian Country Media Network.

Siouxerne har før kæmpet mod myndighederne. For 140 år siden, da reservatet var noget større, udkæmpede siouxindianerne med Sitting Bull og Crazy Horse som ledere nogle drabelige slag mod USA's hær, blandt andet ved Little Big Horn i nabostaten Montana.

- Dette er vores hjemland, siger Phillis Young, en indianer fra Standing Rock Sioux-stammen til New York Times.

- Vi er "Dakota". "Dakota" betyder "ven" eller "allieret". Dakota Access har taget vort navn.

Avisen skriver, at politifolk på et tidspunkt trak sig tilbage, da de stod over for en stor indianerstyrke til hest.

Sherif Kyle Kirchmeier fra Morton County leder arbejdet med sikkerheden på stedet. Han har ifølge New York Times talt om rapporter om våben og skyderi ved demonstrationer.

På et tidspunkt skal indianerne også have gjort sig klar til at kaste med rørbomber.

Pjat, siger siouxledere. Demonstrationerne er fredelige. Våben, narkotika og alkohol er forbudt. Det, der siges at være rørbomber, er formentlig en forkert beskrivelse af særlige træpiber med spirituel betydning, som sendes rundt mellem indianerne.

I øjeblikket er situationen fastlåst. Indianerne har bedt de føderale domstole om at stoppe rørledningen ved deres reservat. Sagen behandles ved en domstol i Washington DC, og dommeren har meddelt, at han er klar med en afgørelse senest 9. september.

Sherif Kirchmeier siger, at arbejdet med rørledningen kan fortsætte, men kun hvis myndighederne vurderer, at det trods demonstrationerne er sikkert, skriver avisen Bismarck Tribune

/ritzau/