infrastruktur

Konferencedeltagere: Her er det vigtigste infrastrukturprojekt

Deltagerne på Dansk Industri konference om Grønland kunne stemme på infrastruktur-projekter. De nye lufthavne kom ind på en klar 1.plads. Til gengæld er der ikke opbakning til at bygge en ny Inatsisartut-bygning.

I dag afholdt Dansk Industri sin årlige konference om mulighederne i Grønland.

Traditionen tro spillede råstofferne en stor rolle. Men også investeringerne i infrastruktur-projekterne blev diskuteret. I den forbindelse fik alle deltagere mulighed for at stemme på, hvilket af 10 infrastruktur-projekter skal prioriteres højest.

Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad fremhævede, at alle projekter er vigtige, men der er ikke råd til det hele på en gang.

- Det er vigtigt at prioritere, hvilke projekter man anser for de vigtigste, sagde han i sin indledende tale.

Afstemningen blev gennemført to gange. Første gang inden en paneldebat om projekterne og anden gang i bagefter. Og begge gange komme de tre lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq ind på en klar førsteplads. Projektet fik henholdsvis 29 og 34 procent af stemmerne.

På en delt andenplads kom Siorasiorfik-projektet i Nuuk og udbygning af teleinfrastrukturen til fuld 4G-dækning over hele landet.

75 deltagere i konferencen deltog i konferencen. Det var blandt andet repræsentanter for industrien, investorer, og rådgivere, der deltog i konferencen.

Også udbygningen af turistfaciliteter og investeringer i vedvarende energi var der opbakning til.

Til gengæld mente deltagerne ikke, at en ny Inatsisartut-bygning står forrest i køen. Ligeledes mente deltagerne, at den nye havn i Nuuk er tilstrækkelig, når det gælder nye superhavne.

Udvikling af bygder som Qeqertaq fik også kun beskeden opbakning.

- Den afstemning var nok faldet anderledes ud i Grønland, bemærkede ordstyrer Adam Hannestad tørt.

Powered by Labrador CMS