Gå til hovedindhold

Konference: Rusland holder sig i skindet i Arktis

Danmark har brug for Færøerne og Grønland i international politik. Og Grønland og Færøerne har gavn af Danmark i arktisk sammenhæng, vurderer chef for forsvarsakademiet

Striden om dele af den arktiske region vil ikke føre til militære konfrontationer, siger kontreadmiral Nils Wang, chef for Forsvarsakademiet.

Det er ikke en forsikring, men hans vurdering af sandsynligheden.

Vurderingen kom i forbindelse med Folketingets forsvarsudvalgs høring torsdag på Christiansborg, hvor forsvarets rolle i Arktis og sikkerheden i den arktiske region var på programmet.

Medlemmer af Lagtingets udenrigsudvalg samt Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg deltog på invitation.

- Intet tyder på, at Rusland har en interesse i at optræde uansvarligt eller ude af trit med det internationale regelsæt i Arktis. Faktisk ser vi det modsatte, at de følger reglerne til punkt og prikke, siger Niels Wang.

Læs: Rusland vil lynforhandle om Nordpolen

For meget på spil
Han fremhæver, at der er stor interesse for Arktis. Ikke kun fra arktiske nationer, men fra store nationer andre steder i verden.

Klimaforandringerne fører til større tilgængelighed til ressourcer i takt med at isen smelter. Kommerciel og videnskabelig aktivitet vokser. Det kan være med at sikre, at der forbliver fred i Arktis. Rusland, som har været aggressiv i Ukraine og Syrien, har ingen intentioner om at skabe for høje spændinger i nord.

Rusland har stadig en kæmpemæssig interesse i, at spændinger der kommer fra konflikter, ikke bliver overført i Arktis.
 
- Man har behov for at lave forretning i Arktis, siger Nils Wang.

Takker nej til russisk tilbud om Nordpolen

Brug for rigsfællesskabet
Kontreadmiralen tager udgangspunkt i meget af det, som Taksøe-rapporten kom frem til tidligere på året. Her var anbefalingen at bruge 120 millioner kroner ekstra til militære opgaver på Færøerne og Grønland, som også indbefatter bjærgning, overvågning , fiskeriinspektion og suverænitetshåndhævelse.

Læs: Ny rapport: Danmark bør satse mere på Arktis og Grønland

Alt dette skal være med til at forebygge konflikter og overholde de forpligtelser man har. Og de øges i takt med at isen smelter.

Det er vigtigt, at Danmark, Færøerne og Grønland står sammen, siger Niels Wang.

- De geopolitiske udfordringer, vi kommer til at stå overfor, er så store, at det er umuligt for os at håndtere dem enkeltvis. Så man kan sige, at rigsfællesskabet gør os alles ammen større summen af de tre rigsdele, siger Nils Wang.

Tal sammen
Han siger også, at Danmark er ikke meget værd i international politik, hvis rigsfællesskabet opløses. Han opfordrer derfor landene tale sammen om, hvordan fremtiden i rigsfællesskabet skal se ud.

- Om det skal se ud lige som det gør i dag, eller om man skal finde en anden konstruktion, som i højere grad kan håndtere ønsket om også at betragte sig selv som selvstændige og økonomisk uafhængige, det ved jeg ikke. Men der er ingen tvivl om, at de tre rigsdele har glæde af hinanden, siger Nils Wang.

Læs: Putin skruer op for de arktiske haner

Gensidig respekt
Justus Hansen (D), som repræsenterede Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, siger, at det er vigtigt, at Grønland er bedre informeret om, hvad Danmark foretager sig, når der træffes afgørelser om Grønland, og hvilke holdninger andre lande har om landets strategiske placering.

- Vi vil have mere viden om, hvad der foregår. Det sikrer gensidig respekt, siger Justus Hansen.

De grønlandske folketingsmedlemmer, Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Aleqa Hammond (løsgænger) kunne tilslutte sig Justus Hansens kritik.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) tog kritikken til sig.

- Jeg er enig i, at respekten skal gå begge veje, siger Peter Christensen, dog uden at uddybe hvordan det skal gøres i praksis. 

Se billeder fra konferencen i bunden af denne artikel

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER