Gå til hovedindhold

Kommuner handler i strid med regelsæt

Kommunerne undlader fortsat at give en skriftlig begrundelse for, hvorfor man i forskellige sager vælger at give et afslag, hvilket er i strid med reglerne.

Selv om ombudsmanden for et år siden løftede pegefingeren over for kommunerne og påpegede, at borgere skal have en skriftlig begrundelse for et afslag, så er det ombudsmandens ”indtryk, at dette ikke har gjort nogen forskel”.

Taler for døve øren

Ombudsmanden har skriftligt tilbage i 2019 bedt kommunerne om at rette ind og følge reglerne ligesom ombudsmanden har orienteret Lovudvalget i Inatsisartut om problemet. Men indskærpelsen er tilsyneladende sket for døve øren, fremgår det af ombudsmandens årsberetning for 2020.

Selv om borgere udtrykkeligt har bedt sin kommune om at begrunde, hvad der ligger til grund for et afslag, så undlader kommunerne fortsat at følge reglerne.

- Det er fortsat et udbredt problem, at kommunerne ikke følger sagsbehandlingslovens bestemmelser om at give en skriftligt begrundet afgørelse, når borgerne forlanger dette i sager, hvor borgerne ikke får fuldt medhold, fastslår Vera Leth, der er ombudsmand.

Avannaata Kommunia kritiseres

I årsberetningen fremhæver ombudsmanden en række sager, der har skabt særlig opmærksomhed i et år hvor ombudsmandsinstitutionen blev påvirket af corona-situationen med aflyste besøg. Et  nødberedskab blev imidlertid etableret, så embedet undgik en stor sagspukkel, bliver det fastslået.

Ombudsmanden noterer, at et opfølgende besøg i Avannaata Kommunia tilbage i februar 2020 afslørede, at ”der fortsat var grund til bekymring for og kritik af kommunens administration” i sagsbehandlingstiden, hvor en forælder ønsker at få sit barn hjemgivet.

Usædvanlig sag endt i retten

En anden og helt usædvanlig sag er endt i retten, og er endnu ikke afgjort. Sagens kerne er Kommuneqarfik Sermersooq, der har truffet en afgørelse om at nedsætte en borgers underholdshjælp med tilbagevirkende kraft.

Ombudsmanden valgte på eget initiativ at gå ind i sagen, hvor det blev påpeget over for kommunen, at man efter ombudsmandens vurdering ikke havde bemyndigelse til ”at træffe en afgørelse med tilbagevirkende kraft”.

- Kommuneqarfik Sermersooq besluttede imidlertid, at kommunen ikke ville følge min henstilling. Efter et møde med borgeren henstillede jeg på den baggrund til Rigsombudsmanden i Grønland, at borgeren fik fri proces til at føre en retssag mod kommunen. Dette orienterede jeg Lovudvalget i Inatsisartut om. Kort før jul imødekom Rigsombudsmanden min henstilling, oplyser Vera Leth.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER