Kommune: Pas på populært børnemedie

Det sociale medie TikTok, hvor brugere deler videoer med musik, bliver mere og mere populær i Grønland. Qeqqata Kommunia advarer nu forældre om, hvilke ubehageligheder, børn kan opleve i mediet.

Offentliggjort

TikTok, som er et sociale medie, hvor man kan dele videoer med flere millioner brugere verden over, er ved at blive populær i Grønland. Især børn og unge er flittige brugere.

Der er dog flere ting, som brugere bør kende til, mener Qeqqata Kommunia.

Kommunen har netop offentliggjort en guide til forældre om, hvordan de skal snakke med deres barn om mediet, efter en bruger delte en video, hvor personen forberedte sit eget selvmord.

- En TikTok bruger har lagt en offentlig video om sin forberedelse til selvmord, og begik selvmord efter det. Ikke overraskende blev mange TikTok brugere chokeret over det. Da der er mange børn, der bruger TikTok har flere børn set den lille chokerende video, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Offentlig eller privat

Qeqqata Kommunia gør opmærksom på, at aldersgrænsen på 13 år ikke bliver overholdt i Grønland.

Samtidig understreger kommunen, at man kan gøre meget for at begrænse delingen af brugerens videoer.

Her er Qeqqata Kommunias guide til forældre:

1. TikTok har retningslinjer

TikTok har mange retningslinjer til brugere. Blandt andet om at det er ikke tilladt at bruge TikTok til mobning og andre former for upassende indhold. Det er også ikke tilladt at lægge videoer, der er hensigt til at begå handlinger, der sandsynligvis vil føre til selvpåført død. Snak med dit barn, at hvis hun/han skal sige det til en voksen i stedet for at lægge en offentligt video på TikTok, hvis hun/han er ked af det eller føler sig nedtryk. Fortæl barnet, at ved at henvende sig til en voksen har bedre mulighed for at få hjælp. Fortæl også barnet, at hvis han/hun ser noget upassende indhold i TikTok, skal hun/han sige det til en voksen.

2. Skal profilen være offentlig eller privat?

Som udgangspunkt er ens profil offentlig i TikTok. Men man kan gøre sine profilindstillingerne privat. Fortæl dit barn, hvad forskellen er mellem offentlig og privat profil. Hjælp derefter dit barn med at ændre privatindstillingerne, så det passer til det, I bliver enige om.

3. Tal om mobning

Der er blandt andet chat, like og kommentarspor i TikTok ligesom andre sociale medier. Selvom app'en gør alt for at undgå mobning og andre former for upassende indhold, er der stadig risiko for mobning og grooming. Fortæl dit barn, at hun/han skal sige til en voksen, hvis hun/han ser noget upassende indhold og hjælp barnet med anmelde ubehageligt indhold, hvis det bliver nødvendigt. Man kan anmelde en upassende video.

4. Man kan ikke slette sin bruger

Informér dit barn, at man ikke kan slette sin bruger på TikTok. Så barnet skal være opmærksom på, at de videoer og kommentarer, de deler, principielt bliver liggende på nettet for altid, så længe TikTok er til. Fortæl også barnet, at TikTok altid fjerner videoer, som ikke er tilladt at dele.

Husk Tusaannga

Kommunen gør opmærksom på, at alle, som har brug for at snakke med nogen kan ringe til telefonrådgivningen Tusaannga på telefon 80 11 80, klokken 16.00-22.00 alle ugens dage. Børn kan også sende SMS til 1899.

Powered by Labrador CMS