Kommunen: Vi gør, hvad vi kan
Det er en ærgerlig situation, men Kommune Qeqertalik arbejder altid på højtryk for at løse borgeres udfordringer, siger fungerende kommunaldirektør i Kommune Qeqertalik, Thomas Holm Jensen.
- Generelt ligger vi vægt på, at vi selvfølgelig lægger op til handicaplovgivningen og vi også lever op til de vejledninger, som vi får fra lægerne, af en borgers behov. Helt generelt, hvis en familie gerne vil flytte, forsøger vi at imødekomme det. Men det kan godt tage tid, inden vi har bolig til rådighed. Hvis en borger er i den situation, hvor de kan få støtte og har en bolig at bo i, så må man vente på, at der kommer noget. I Qasigiannguit er der nogle boliger, der er taget ud af drift og ellers er der en del pres på de boliger, vi har. Vi vil gerne hjælpe borgere lige meget, hvor de bor og vi vil gerne tilstræbe at give borgerne den støtte, de har behov for, der hvor de ønsker at bo. Vi kan slet ikke være uenige i, at vi skal handle hurtigt og effektivt, for at hjælpe en familie. Men vi ved, at der er nogle udfordringer for alle kommuner, at komme helt på plads med den nye handicaplov.
Thomas Holm Jensen kan ikke sige, hvor lang tid, det i gennemsnit tager for en borger, at få førtidspension i Kommune Qeqertalik.
- Vi behandler sagerne så hurtigt som muligt. Det kommer an på den tid, det tager at indsamle dokumentationen.