Kommunekontor lukkes og restriktioner indføres
Myndighedernes restriktioner gælder nu også i Narsaq.
Når der opdages smitte fra ukendte smittekæder træder corona-restriktionerne i kraft, og lørdag trådte restriktionerne i kraft i Narsaq klokken 05.30.
Det oplyser Selvstyret.
I fredagens smittetal fra Landslægeembedet fremgår det, at der blevet fundet 21 smittetilfælde med coronavirus i Narsaq mellem onsdag og fredag i denne uge.
Smitten har også fået Kommune Kujalleq til at lukke kommunekontoret i byen.
Bruger forsigtighedsprincip
- Vi vil ud fra et forsigtighedsprincip og med henblik på minimering af smittemulighederne er kommunen lukket for fysiske henvendelser. Du kan henvende dig via mail eller telefon, skriver Kommune Kujalleq på sin hjemmeside.
Også i Nanortalik og Qaqortoq beder kommunen om, at borgerne overvejer, om de kan nøjes med at henvende sig via mail eller telefon. Det skyldes også et forsigtighedsprincip og et forsøg på at begrænse den i øjeblikket omfangsrige smitte med coronavirus.
Restriktionerne i Narsaq betyder krav om brug af mundbind eller visir, coronapas samt begrænsninger på, hvor mange der må være i offentlige lokaler. Det kan man læse mere om på Selvstyrets hjemmeside.
Natten til fredag blev restriktionerne også indført i Maniitsoq.