Kommune Kujalleq: Borgere i Nanortalik og bygder kræver løsrivelse

Nu er der igen kristiske røster omkring kommunesammenlægning. Denne gang i den sydligste del af landet.

Ønsker om ændret kommunestruktur er ikke nyt i sig selv. Siden strukturreformen blev realitet og kommunerne dermed blev delt pr. 1. januar 2009, har kommunalpolitikere og borgere i fællesskab givet udtryk for utilfredshed om, at nærdemokratiet er udvisket under sammenlægningen.

Netop manglen på nærdemokratiet har da også medført til splittelse i den tidligere største kommune i verden, så den store nordkommune blev delt i to den 1. januar 2018, hvor Qaasuitsup Kommunia og Kommune Qeqertalik blev til realitet på det kommunale landskab.

Også borgerne i landets mest afsides beliggende byer og bygder, nemlig Tasiilaq og bygder, Ittoqqortoormiit og ikke mindst Qaanaaq har gang på gang givet udtryk for utilfredshed med den manglende nærdemokrati.

Borgerbevægelse igangsat i Nanortalik

Nu er det altså borgere i Nanortalik der kræver, at Nanortalik og dennes bygder, Aappilattoq, Narsarmijit, Tasiusaq, Alluitsup Paa, Ammassivik samt fåreholdersteder indenfor den gamle kommunegrænse igen bliver en selvstændig kommune.

Borgerbevægelsen er i disse dage igang med at indsamle underskrifter for løsrivelsen fra Kommune Kujalleq.

Borgerbevægelsen henviser til, at Nanortalik og bygder selv er i stand til at klare sig som kommune. Forskellige råstofaktiviteter, dynamisk erhvervsliv med blandt andet en voksende turismeindustri, stabil fiskeindustri og ikke mindst de forskellige servicefag indenfor håndværk gør, at Nanortalik og bygder er i stand til at stå på egne ben.

Bevægelsen for en selvstændig kommune for Nanortalik og bygder er også en initiativgruppe på omkring 10 personer, som har bredt faggrundlag, nemlig fra fiskeriet, turismeområdet, medarbejdere på guldmineprojekterne samt borgere, der vil have nærdemokrati tilbage. Men også Nanortaliks bygder har ønsket Nanortalik tilbage som kommune:

- Bygdebeboerne fra den oprindelige Nanortalik Kommune har ønsket at deltage i underskriftindsamlingen og vi har sendt dem underskriftdokumentet, og jeg kan fornemme at stemningen i bygderne er lige så klar som i Nanortalik - vi vil have vores kommune tilbage, siger Minik Serano Frederiksen til Sermitsiaq.AG.

Mere end 500 underskrifter på blot én dag

En af initiativtagerne og som har været med til at stifte bevægelsen, Minik Serano Frederiksen fortæller overfor Sermitsiaq.AG at deres underskriftindsamling er blevet taget rigtigt godt imod fra borgerne i byen Nanortalik. Alene i Nanortalik har mere end 500 borgere tilsluttet sig kravet:

- Vi har igennem meget lang tid følt, at vi blot er indtægtskilde for især Qaqortoq. Der sker ikke nogen udvikling til fordel for Nanortalik og bygder på trods af, at der foregår mange indtægtsgivende aktiviteter, specielt indenfor råstofområdet og fiskeriet. Men alle de indtægter kommer i Qaqortoqs pengekasse uden at vi får gavn af det, og det vil vi ikke længere acceptere. Vi vil have vores driftige kommune tilbage, fortæller Minik Serano Frederiksen.

Skal afleveres til Kommune Kujalleq

Alle de underskrifter vil i forbindelse med kommunalbestyrelsens møde den 14. februar 2024 blive afleveret til borgmester Stine Egede (IA). Minik Serano Frederiksen er optimistisk over, at kravet vil blive imødekommet:

- Vi har planlagt at aflevere underskrifterne forud for kommunalbestyrelsesmødet den 14. februar, hvor kravet om en kommunedeling også kommer på dagsordenen. Derudover vil vi også senere kontakte Inatsisartut og Naalakkersuisut og bede dem at forholde sig til vores krav.

- De kan ikke ignorere os, når vi er så mange borgere, der gerne vil have vores gamle kommune tilbage, så jeg ser med fortrøstning på, at vi kan opnå vores ønske, slutter Minik Serano Frederiksen til Sermitsiaq.AG.

Sermitsiaq.AG arbejder på at få kommentar fra Naalakkersuisoq for indenrigsanliggender, Jess Svane (S).