Kommune Kujalleq skærer ned på administrationen

Borgerne i Kujalleq kan i de nærmeste måneder se fysiske ændringer på kommunens administrationskontorer. Kommunen har nemlig implementeret organisationsændring fra den 1. april. Kommunen skærer ned på administrationen.

Decentralisering i er startet. Der er nu færre forvaltninger og kommunen vil ansætte to i socialområdet i Nanortalik og Narsaq. Kommune Kujalleq

Kommune Kujalleq har implementeret ny organisationsstruktur fra den 1. april. Formålet er at gøre de langsomme sagsbehandlinger og den svære kommunikation mellem forvaltninger og afdelinger til fortid.

- Der udestår nogle fysiske omrokeringer i byerne, som også vil betyde nogle bygningsmæssige ændringer, som borgerne vil få at mærke i den kommende tid. Vi har et mål om at de fysiske ændringer kommer på plads senest juni måned, siger kommunaldirektør, Tine Pars.

Den nye kommunalbestyrelse har siden deres konstituering arbejdet for, at gøre borgerservice bedre for alle byer og bygder. Alle beslutninger er hidtil blevet truffet i Qaqortoq og borgerne i Nanortalik og Narsaq har oplevet langsomme sagsbehandlinger og lange vente tider. Det er nu snart fortid, lyder løftet.

Udover organisationsændring, så vil kommunen ansætte flere på socialområdet i Nanortalik og i Narsaq.

- Der bliver oprettet to nye stillinger indenfor socialområdet i Nanortalik og Narsaq. Således der bliver en leder på det sociale område i alle tre byer. Disse stillinger er ikke på plads endnu. To forvaltningschefstillinger er nedlagt i forbindelse med strukturændringen, en på kultur og fritidsområdet og en på erhvervsområdet. Sagsbehandlingen overfor borgerne fortsætter som normalt, forklarer kommunaldirektøren.

Udvalgsstruktur også ændret

Kommunalbestyrelsen godkendte effektuering af administrationens struktur den 23. marts under deres møde. Borgmesteren er ikke i tvivl om, at borgerne i den kommende tid vil kunne mærke ændringen. Det er ikke kun borgerne som vil kunne mærke ændringen, udvalgsstrukturen er også blevet ændret.

-Vi arbejder således nu på at få de praktiske ting på plads her efter at kommunalbestyrelsen har truffet beslutningen om den nye udvalgsstruktur, siger Tine Pars.

De nu fire forvaltninger er følgende: Økonomi- og Erhvervsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Forvaltningen for Social- og Forebyggelse samt Forvaltningen for Dagtilbud, Uddannelse, Kultur og Fritid. Borgmesteren Stine Egede (IA) glæder sig over ændringerne.

- Borgerne i Kommune Kujalleq har længe meldt ud, at serviceringen af borgerne burde være hurtigere, og det er netop derfor, at kommunalbestyrelsen havde sat sig for at lave tiltag for at ændre den administrative struktur, siger borgmesteren og fortsætter:

- Efter kommunesammenlægningen har vi erkendt, at centraliseringen af hele administrationsfunktionen til Qaqortoq ikke har været den optimale løsning. Fra nu af kan vi sige, at vi er midt i overgangen til strukturændringen, så jeg er glad for vores omfattende resultat, siger borgmester Stine Egede (IA).

Organisationsændringerne vil blive evalueret i foråret 2023.

Powered by Labrador CMS