Østkysten
Kommune ansætter piteraq-hjælpere
De mange stormskader i Tasiilaq gør, at Kommuneqarfik Sermersooq gør en ekstra indsats for at stabilisere situationen i byen
Flere huse, bygninger og både i Tasiilaq er hårdt ramt af stormskader efter den kraftige piteraq-storm.
Derfor har borgmesteren besluttet, at kommunen i den særlige situation vil gøre mere for at hjælpe byen på fode.
- Vi er i fuld gang med oprydning i hele byen oven på piteraqen. Lige nu er det vigtigste, at vi sikrer bygninger og huse og laver større nødtørftige reparationer, så der ikke sker yderligere skader og tab, siger Hans Henrik Winther Johannsen, stabschef for anlæg og miljø.
Læs også: Opfordring på tværs af fløjene: Hjælp Piteraq-ofrene
Flere skal hjælpe
Kommuneqarfik Sermersooq ansætter yderligere folk for at sikre bygninger og tage sig af generel oprydning efter stormen.
Dette vil falde på et særligt tørt sted, efter byggerivirksomheden Viking Greenland som bekendt gik konkurs for nylig, og der derfor er mange arbejdsløse i byen for tiden.
Mulighed for genhusning
To til tre huse er ekstra hårdt ramt med ødelagte tage efter stormen, og lige nu er arbejdet i fuld gang med at udbedre skaderne på tagene.
Sermersooq har også bedt boligselskabet Iserit om at holde to vakantboliger fri, hvis det skulle blive nødvendigt med genhusning.
Se billeder: Piteraq med vindstød på 252 kilometer i timen
Læs: Kræver svar om hjælp til piteraq-ofre