Valg til Folketinget

Kommentar: Opgaver i Folketinget

Kommentator Sten Lund skriver her om hvorfor folketingsvalget er vigtigt for Grønland, og hvorfor det er vigtigt at samarbejde

Sten Lund, Valgkommentator

Hvad er opgaverne i Folketinget?

Nu skal vi til at genbekræfte vores demokratiske medbestemmelse i Rigsfællesskabet. På vej dertil bliver der ved med at dukke forskellige spørgsmål op.

Når Folketinget er omdrejningspunktet, er det så ikke naturligt at beskæftige sig med anliggender der hører under Kongeriget? Såsom udenrigsforhold, forsvar, grænseovervågning, justitsområde samt retsforhold?

For nogle områder er samarbejdsforholdene gode, mens der også er områder, hvor det kan blive bedre. Blandt andet indenfor disse områder indgår en hel del institutionelle apparater, som vi ikke tænker på i hverdagen.

Ud over disse, bruger vi mange serviceydelser indenfor hjemtagne områder, ydelser som vi selv ikke er i stand til at varetage på egen hånd.

Forskellige opgaver indenfor sundhedsområdet, blandt andet kirurgiske indgreb, fysisk og psykisk genoptræning og rehabilitering, samt blandt andet arbejdsmedicinsk institut omkring arbejdsmiljø og arbejdsskadeforsikring

Man kan ikke komme udenom mange uddannelsesinstitutioner, som vores unge drager store fordele af. På det sidste er man begyndt på samarbejdsprogrammer der, hvor de studerende kan starte her i landet og tage overbygning i Danmark indenfor sammen uddannelse.

Samarbejde indenfor forskning, brug af avancerede og omkostningstunge laboratorier i institutioner, som vi ikke er i stand til at opføre heroppe, er nogle områder, som vi drager nytte af.

Vi skal heller ikke glemme eksport og import til andre lande, som kun er mulige gennem internationale handelsaftaler. Indenfor disse findes aftaler mellem selskaber, hvor strategisk overvågning er af vital betydning.

Hvis man skal sætte den samlede værdi for samfundet, bliver det et yderst kompliceret regnestykke. Er det mon sådanne områder der skal prioriteres i Folketingsarbejdet? Problemstillinger der beskæftiger sig med opbygning af strategiske samarbejdsrelationer mellem medlemmerne af Rigsfællesskabet.

Med det nuværende uddannelsesniveau her i landet in mente, og indtil vi er i stand til at besætte arbejdspladser og administration med uddannet hjemmehørende arbejdskraft, vil det da ikke være på sin plads til fortsat at optimere samarbejdet indenfor Kongeriget?

Når vi taler arbejdsplads, kommer vi meget ofte ind på, hvor meget vi elsker udfordringer. Så er spørgsmålet hvilken udfordring der er mest hensigtsmæssig, gennem modspil eller samspil over for samarbejdspartner?

Mon ikke fremtidige løsninger skabt gennem godt samarbejde er mest givtig for alle parter? Ser denne fremgangsmåde ikke mere logisk ud end at påføre hinanden forpligtelser gennem modspil?

Men det kræver vel også, at man som folketingsmedlem omgiver sig med dygtige insisterende rådgivere, der er i stand til at løfte én op på et niveau.

Dermed kan skabe overblik og agere, og have indflydelse på sager, der vedrører Grønland og Arktis?

Powered by Labrador CMS