Gå til hovedindhold

Kofod slår fast: Der er taget højde for folkeretten

FN-pagt ændrer ikke på Danmarks økonomiske forpligtelser overfor et eventuelt selvstændigt Grønland, mener den danske udenrigsminister.

Danmarks økonomiske bidrag til et selvstændigt Grønland bliver et fremtidigt forhandlingsspørgsmål mellem de to lande, som ingen endnu kan spå om.

Det har udenrigsminister Jeppe Kofod (Soc.) tidligere oplyst i et svar til folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA).

I svaret afviste Kofod, at man forud for forhandlingerne kan fastslå, at Danmark har pligt til at blive ved med at betale et tilskud til Grønland, såfremt Grønland bliver en selvstændig nation.

LÆS OGSÅ: Udenrigsminister undsiger bloktilskuds-teori

Afvisningen fra Kofod har fået folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (S) til at stille opfølgende spørgsmål til ministeren.

Politikeren vil have en vurdering af, om udenrigsministeren har taget højde for 'Danmarks forpligtelser under FN pagtens bestemmelser, der fastslår, at medlemslande med kolonier skulle hjælpe kolonierne med at udvikle selvstændighed og danne frie politiske institutioner.'

Hvad hvis Grønland var en koloni?

- Ville Grønland med andre ord have været omfattet af FN pagtens bestemmelser, der fastslår, at medlemslande med kolonier skulle hjælpe kolonierne med at udvikle selvstændighed og danne frie politiske institutioner, såfremt Grønland havde haft status som koloni i efterkrigsårene, frem for at blive indlemmet som et amt i Danmark ved grundlovsændringen i 1953, lyder spørgsmålet fra Aki-Matilda Høegh-Dam.

I sit nye svar indleder udenrigsministeren med, at der er taget højde for det relevante folkeretlige grundlag i det tidligere svar.

Han skriver videre, at der ikke har været grundlag for at vurdere, hvordan de folkeretlige forpligtelser ville have været, hvis Grønland havde haft status som koloni frem for at blive en del af riget i 1953.

Herefter gør ministeren opmærksom på, at FN-pagten i sig selv ikke giver ret til uafhængighed:

Minister: FN-pagt er fundamentet for selvstyreloven

- FN-pagten gør med artikel 1, stk. 2, respekt for grundsætningen om folkenes selvbestemmelse til en del af FN’s formål, men giver ikke i sig selv krav på uafhængighed for ikke selvstyrende områder, herunder kolonier, står der i svaret.

Jeppe Kofod kommer derefter med en række referencer til først indførelsen af hjemmestyret og senere selvstyret. Her gør han opmærksom på de forskellige aftaler om økonomien. Ved hjemmestyrets indførelse blev det aftalt, at Grønland fik penge med, når et område blev hjemtaget. Den ordning blev fjernet med indførelsen af Selvstyret, hvor bloktilskuddet er fastfrosset, og Grønland skal derfor selv prioriterer penge til at hjemtage flere områder.

Ministeren konkluderer, at FN-pagten er grundlaget for den udvikling, der er sket:

- Retten til selvbestemmelse for de implicerede folk kan udvikle sig i flere retninger og med forskelligt indhold. Det er udviklingen i forholdet mellem Grønland og Danmark et vidnesbyrd om.

- Ophævelsen af Grønlands kolonistatus i 1953, indførelsen af hjemmestyre i Grønland i 1979 og af selvstyre i 2009 er således en konkret udmøntning af det grønlandske folks ret til selvbestemmelse i henhold til folkeretten, står der i svaret fra Jeppq Kofod.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER