Annonce
Kør gratis med bus i Ilulissat
Avannaata Kommunia har købt to bybusser, der kommer i fast rutefart i Ilulissat fra i dag, mandag

Borgerne i Ilulissat kan køre gratis med busserne, indtil billetautomaterne kommer i brug.
Annonce
Det skriver Avannaata Kommunia i sin hjemmeside.
Kommunalbestyrelsen traf beslutningen om at købe busser i november. De to busser koster tilsammen to millioner kroner.
- Beslutningen om bussernes faste rutefart blev truffet her sidste uge, og det blev samtidig besluttet, at buskørslen skal i gang så hurtigt som muligt. Derfor kan borgerne glæde sig til at køre med bussen allerede nu på mandag, siger Mathias Mølgaard, der er driftskoordinator i Forvaltningen for Teknik i Avannaata Kommunia, i kommunens hjemmeside.
Buskørslen bliver gratis, indtil billetautomaterne kommer i brug.