København er klar til at fejre nationaldagen

Som altid bliver nationaldagen fejret i Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus i København

Nationaldagen bliver fredag fejret i Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus i København fra klokken 12.00, hvor dørene åbnes, og hvor der er kaffe, the og kager til alle hele eftermiddagen.

Den officielle del af programmet begynder kl. 13.00 med fællessang Nuna Asiilasoq, herefter vil den tidligere formand for den grønlandske selvstyrekommissionen og tidligere direktør for Hjemmestyret Jakob Janussen holde en tale, oplyser foreningsrepræsentant i Det Grønlandske Hus København Carsten Siegstad.

Underholdning til de mindste

Efter talen vil det fire forskellige kor, Det Grønlandske Kor Aavaat, MIK, Sarpik og Aqisseq synge en salme Naalannangaartoq Guuterpunaa. Herefter vil tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen holde en tale.

Efter den officielle del af programmet er der kaffemik med nok den største nationaldagskage. Der vil også være festdag for børnene, her vil Foreningen Grønlandske Børn stå for børneunderholdningen. Om aften byder Huset på mad og hele nationaldagen afsluttes med FC Nanoq som værter.

Dagen fejres i hele landet

Det er ikke kun i Det Grønlandske Hus i København som fejrer nationaldagen, rundtomkring på Sjælland og Lolland/Falster vil en del grønlandske foreninger fejre dagen. For eksempel vil det grønlandske forening i Nordsjælland Kalaaliaraq fejre dagen i Toldkammeret i Helsingør. I Næstved vil foreningen Arsarnerit holde sin nationaldag for medlemmerne, det sker 22. juni på Kulturhuset i Næstved.

I forbindelse med nationaldagen udkommer der en lille pjece, den indeholder oplysninger om alle foreningerne på Sjælland og Lolland/Falster, her kan man få oplysninger om grønlandske foreninger.

Programmet for Nationaldagen

  • Kl. 12.00. Dørene åbnes.
  • - 13.00. Velkomst. Direktør Leise Johnsen.
  • - 13.05. Fællessang med kor, ”Nuna Asiilasoq” Grønlands Nationalsang.
  • - 13.10. Tale ved tidligere formand for den grønlandske selvstyrekommission Jakob Janussen.
  • - 13.25. Korsang.
  • - 13.30. Tale ved tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.
  • - 13.45. Korsang.
  • - 14.00. Den store nationaldagskage serveres i gården.
  • - 14.15. Børnearrangement: Ansigtsmaling og godter til børn i mødelokalet, det foregår i samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn.
  • - 17.00. Fællesspisning. Husets giver maden.
  • - 20.00. Musik: Svend Åge og Maline.
Powered by Labrador CMS