hul på bylden

Her er koalitionens første reform

På et pressemøde præsenterede naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Lund Olsen, sit forslag til en opstramning af systemet for førtidspensioner

Øvertse ansvarlig for selvstyrets sociale anliggender, Martha Lund Olsen, Siumut
Offentliggjort

Mandag morgen betyder for de fleste starten på en arbejdsuge. Og det skulle meget gerne blive tilfældet for flere og flere borgere fremover.

Det er i hvert fald formålet med den reform af førtidspensionssystemet, som Naalakkesuisut endeligt præsenterede i sin fulde form i dag - mandag formiddag - på et pressemøde i Nuuk.

Ikke en hård reform
Ansvarlige naalakkersuisoq på området, Martha Lund Olsen, sendte i dag et signal om, at førtidspensionsreformen ikke kommer til at gå ud over de svageste borgere, som kritikken har lydt fra Inuit Ataqatigiit.

- Vi bliver beskyldt for at tage penge fra de svageste, men vi giver faktisk penge til de svageste med denne reform, sagde Martha Lund Olsen.

Alle landets i alt 2.936 førtidspensionister vil blive berørt af reformen. I løbet af en periode på fem år skal aldersgruppen på 18-59 år revurderes hos kommunen, så man finder ud af, hvor meget disse borgere egentlig kan arbejde. Håbet er, at kunne tilbyde beskæftigelse til den gruppe, der kan arbejde mere.

Gruppen af førtidspensionister over 60 år vil ikke blive revurderet. De vil blive flyttet direkte til højeste førtidspension.

Alle skal revurderes
De borgere, der har den højeste bi-indkomst ved siden af deres udbetalinger af førtidspension (75.000-150.000 kroner i indtægt om året red.), vil blive vurderet først. Den gruppe borgere, forventer Martha Lund Olsen, vil blive lettere både at vurdere og at finde varig beskæftigelse til.

Nu bliver opgaven for Naalakkersuisut at skabe flertal for reformen, som er den mest håndgribelige samfundsforandring, den nye regeringskoalition endnu har sat i søen. Tidligere har kritikken fra Inuit Ataqatiggit lydt på manglende planlægning i forbindelse med reformen.

Flere penge til sagsbehandlere
Men Martha Lund Olsen har bestemt gjort sig tanker om, hvordan reformen kan blive udført i praksis. Hun foreslår, at der hvert år afsættes lidt over tre millioner kroner til at ansætte flere sagsbehandlere. Og så bliver der - hvis Naalakkeruisut kan skaffe flertal for lovforslaget - startet en såkaldt decentral uddannelse til opkvalificering af sagsbehandlere.

Den bliver der også brug for, for alene første år af den foreslåede reform (2016 red.) skal der revurderes rundt regnet 400 borgere, der lige nu modtager førstidspension.

Læs: Førtidspensionsreformen modtages med kritik

Læs: En tusse mere til førtidspensionisterne

Powered by Labrador CMS