Knud Rasmussen på jomfrutur

Søværnets to tilbageværende aldrende inspektionskuttere af AGDLEK-klassen er alt for lidt til en fremtid, hvor isens tilbagetrækning åbner stadig større havområder for olieefterforskning og fiskeri, og hvor stadig længere kyststrækninger tiltrækker krydstogtskibe, hvis tusinder af passagerer kræver en velfungerende søredningstjeneste.

Det er baggrunden for, at partierne bag forsvarsforliget i 1999 afsatte en halv milliard kroner til foreløbig to nye inspektionsfartøjer, som skal forsvare danske og grønlandske interesser omkring Grønland. Det første af skibene, »Knud Rasmussen«, er netop sejlet fra Korsør og forlod i går Frederikshavn på jomfruturen til Grønland, hvor det skal gennemgå en klimatest.

Selvom prisen kun er godt 250 millioner kroner pr. styk, har Søværnet fået to skibe, som langt overgår, hvad de gamle inspektionskuttere kan klare.

Alene størrelsen – »Knud Rasmussen« er 600 ton større end en korvet« – betyder, at skibet kan klare sig til søs i næsten al slags vejr i en måned.

Besætningen er på 18 mand, men nok til at sejle skibet i treholdsskift. Det kan modtage selv en tung helikopter, som for eksempel kan komme fra et af de større danske inspektionsskibe, og som har brug for brændstof. I bugen har inspektionsfartøjet et hurtiggående søredningsfartøj plus mulighed for at udlægge flydespærringer ved olieforurening.

Skibets første chef, kaptajnløjtnant Per Skov Madsen, har tidligere været chef for inspektionskutteren »Tulugaq« og ved, hvad der kræves. »Knud Rasmussen« er bygget nærmest som en pulk i stævnen og kan uden videre bryde 70 cm is. Men hvis det er nødvendigt, ventes den at kunne bryde 2,5 meter is ved at sejle op på den og lade vægten klare resten.

»Den kan godt hentes til Danmark som isbryder, når de gamle isbrydere ikke kan mere«, mener Per Skov Madsen.

Der er kun ét problem, mener Per Skov Madsen. Der mangler to skibe mere, hvis de grønlandske farvande skal overvåges ordentligt.

Skibet anløber Nuuk i perioden 4-7 april for præsentation samt pressefremvisning.

»Knud Rasmussen« vender tilbage i maj. I august er fartøjet fuldt udrustet med radar og operationsrum og sætter kurs mod Grønland igen. Næste gang bliver det deroppe i fem år.

Skjoldet på Knud Rasmussen, som ses på højre side, symboliserer flere ting fra Grønlands historie, fremgår det af hjemmesiden navalhistory.dk.

Knud Rasmussens store arbejde for at gøre Grønland og grønlænderne bevidste om egen værdi førende frem til delvist selvstyre i 1979 symboliseres ved skjoldfarven, som er identisk med farverne i det grønlandske flag.

Knud Rasmussens pionerarbejde ved grundlæggelsen af kolonien Thule, hvorfra hans syv ekspeditioner udgik, symboliseres ved narhvalen, der i særlig grad lever og fanges i farvandene omkring Thule. Narhvalen indgår tillige i Thule Kommunevåben.

Inspektionsfartøjernes operationsområde, som altid vil være de nordlige farvande, symboliseres ved Polarstjernen.