KNR: Stærkere medier, tak

Bestyrelsen i KNR er tilfreds med at Naalakkersuisut har nedsat et mediearbejdsgruppe, der skal lave anbefalinger til hvordan medierne kan styrkes.

KNR's bestyrelsesformand Peter Jensen. Foto: Leiff Josefsen

Bestyrelsen i public service-stationen KNR har på et bestyrelsesmøde onsdag den 2. juni taget temperaturen på de forandringsprocesser, som direktionen har sat i gang. Processer, der skal forbedre kvaliteten af public service stationens tilbud til borgerne, skriver KNR i en pressemeddelelse.

I følge meddelelsen støtter bestyrelsen de initiativer, som direktionen har sat i gang omkring kompetenceudvikling af både medarbejdere og ledere. Bestyrelsen er også godt tilfreds med, at Naalakkersuisut har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et forslag til en national mediestrategi.

– Det er et tiltrængt tiltag, og jeg ser frem til resultaterne af dette arbejde. En ting er sikker: Der er behov for en stærk presse her i landet. Både fordi medierne hele tiden skal stille kritiske spørgsmål til magthaverne, men også fordi medierne samlet set skal styrkes, siger formand for bestyrelsen i KNR, Peter Jensen.

Powered by Labrador CMS