KNR efter sprogkritik: Vi kan blive bedre

Ansvarshavende KNR-redaktør medgiver, at public service-stationen kan blive bedre til at løfte det sproglige niveau. Det sker efter kritik

Nyhedschef og ansvarshavende redaktør hos KNR, Mikkel Bjarnø Lund, siger, at KNR er enig med journalistforeningens formand. Foto: KNR

Den grønlandske journalistforenings formand, Mariia Simonsen, langede torsdag voldsomt ud efter de landsdækkende medier, som hun mener svigter med hensyn til manglende sprogkvalitet.

- Jeg er især skuffet over hele nationens radio- og tv-station. Jeg hører dagligt på beklagelser over den ringe sproglige kvalitet på nationens landsdækkende medie, siger formanden for Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat blandt andet, som også mener, at aviserne er fyldt med sproglige fejl på grønlandsk og dansk.

Læs også "Journalister: Gør noget ved sproget i vores medier"

Nyhedschef og ansvarshavende redaktør hos KNR, Mikkel Bjarnø Lund, siger, at KNR er enig med journalistforeningens formand.

- KNR har som public service-station en vigtig rolle omkring at pleje og udvikle sproget, men samtidig må vi erkende, at vi har rigtigt mange udfordringer omkring anvendelsen af det grønlandske sprog. Det er en udfordring, der har sit udspring i sprogundervisningen i både folkeskolen, gymnasiet, på de videregående uddannelser og anvendelsen af sproget i hele samfundet generelt. Når niveauet måske halter i KNR skyldes det jo også ofte, at institutioner som folkeskole og videregående uddannelser ikke har lært eleverne grønlandsk på et tilstrækkeligt højt niveau. Det mærker vi i vores dagligdag, men det er samtidig svært at rette op på i en travl hverdag med mange deadlines, siger Mikkel Bjarnø Lund.

Pleje og udvikling af sprog
- I KNR arbejder vi løbende med at pleje og udvikle sproget. I dagligdagen bruger vi rigtigt mange kræfter og ressourcer på at rette grammatik og sprogbrug, og den tid ville vi egentligt meget hellere bruge på selve indholdet. Både Radioavisen og Qanorooq har for eksempel redaktører, der gennemgår manuskripter med hensyn til at sikre et tilfredsstillende sprogligt niveau. Sådan er vilkårene, og vi må også indrømme, at vi kan blive bedre.

- Derfor er vi også taknemmelige, når seere og lyttere sender kommentarer om vores brug af sproget, og disse input bliver taget op på redaktionsmøderne. Vi har løbende haft tilknyttet undervisere i det grønlandske sprog, og vi er undervejs med en fast aftale med Oqaasileriffik om dette. Vi har netop ansat endnu en redaktør i Qanorooq, der skal godkende manuskripter og styrke sproget, forklarer Mikkel Bjarnø Lund.

Han ønsker at benytte lejligheden til at korrigere en ofte fremsat påstand, nemlig at KNR primært har danske redaktører. Ud af KNR’s i alt 11 ansvarshavende redaktører og redaktører er blot to p.t. danske.

- Så det er ikke en påstand med hold i virkeligheden, fremhæver ansvarshavende KNR-redaktør, Mikkel Bjarnø Lund.

Redaktionen er ved at indhente en kommentar fra Mediehuset Sermitsiaq.AG’s direktør, Poul Krarup.

Powered by Labrador CMS