KNR i personalekrise: Dropper en radioavis

KNR´s Nyhedsafdeling mangler at besætte 20 procent af de journalistiske stillinger og får ingen ansøgninger til den grønlandske radioavis. Public service-mediet dropper derfor en af dagens radioaviser og skærer ned på nyhederne.

KNR
- Hvis man ønsker at være journalist, skal man brænde for det. Ville gøre en forskel med sin journalistik og give de gamle reportere baghjul, påpeger Mediehusets Sermitsiaq.AG's direktør.

Usædvanligt mange journalister har indenfor kort tid valgt andre udfordringer og forladt KNR Nyheder. Det tvinger KNR til at skære ned på radioavisen, Qanorooq og artikler på KNR.gl, oplyser mediet.

Og det er et problem, påpeger inatsisartutmedlem for IA, Mariia Simonsen, i en pressemeddelelse på vegne af IA-gruppen. Mariia Simonsen er søster til direktør på KNR Karl-Henrik Simonsen.

Ifølge Mariia Simonsen anfører KNR, at problemet med manglende journalister blandt andet skyldes, at journalister søger over i mere vellønnede stillinger.

- Vi vil opfordre naalakkersuisut til at styrke uddannelsen af journalister og til at gribe ind, hvis det forholder sig sådan, at der indenfor Selstyrets områder tilbydes bedre løn til journalister, således at nyhedsafdelingerne drænes for journalister. Det kan vi som samfund ikke holde til.

Journalister skal brænde for faget

Mariia Simonsen er uddannet journalist og har selv været underviser på journalistuddannelsen på Ilisimatusarfik i flere år, før hun fik en plads i Inatsisartut.

Mediehuset Sermitsiaq.AG´s direktør, Christian Schultz-Lorentzen mener også, uddannelsen skal løftes.

- Hvis man ønsker at være journalist, skal man brænde for det. Ville gøre en forskel med sin journalistik og give de gamle reportere baghjul. Men det kræver, at Journalistskolen formår at optage de rette elever.

Direktøren peger også på, at Ilisimatusarfik i uddannelsesforløbet bør stimulere eleverne til at arbejde som journalister og ikke guide dem over i funktionærstillinger som informationsmedarbejdere.

- Det synes at være tilfældet, og det kalder på et serviceeftersyn. Her og nu – for det er et kæmpe demokratisk problem – kunne man overveje en hurtigløsning og etablere korte, journalistiske efteruddannelser, som kunne fungere som overbygninger til særlige faggrupper, eksempelvis skolelærere.

KNR skal ikke være lønførende

Løsningen med et lønløft til journalister på KNR holder ikke vand, mener direktøren.

- Det giver ingen mening, hvis KNR med højere lønninger skulle blive lønførende på journalistområdet. KNR er en offentlig virksomhed. Der er også et hensyn til de private medieaktører, som de frie medier, der selv må tjene sine penge og ikke har råd til en lønspiral.

Problemet med manglende ansøgere er størst på de grønlandsktalende stillinger, oplyser nyhedschef i KNR, Alice Sørensen.

- Vi har for eksempel endnu ingen ansøgere til de ledige stillinger på den grønlandske del af radioavisens besætning. Der var ansøgningsfrist den 15. april. Til gengæld havde vi 16 ansøgere til en dansk-sproget journaliststilling.

Powered by Labrador CMS