KNR

KNR-formand ærgrer sig over negativ omtale

Public service-stationens opkøb af lokalradiostationen ‘Voice of Greenland’ har ført til masser af kritik. Det erkender KNR. Men nu vil bestyrelsen se fremad

- Naturligvis er vi ærgerlige over den negative omtale af vores initiativ, men vi er nu enige om at se fremad, og vi vil gøre alt for, at projektet bliver en succes.

Sådan skriver KNR-bestyrelsesformand, Nukaraq Eugenius, i forlængelse af mandagens bestyrelsesmøde, hvor blandt andet etablering af den nye radiokanal, lokalradiostationen ‘Voice of Greenland’, blev drøftet. Et opkøb, som har ført til polemik og kritik fra politikere, medier og menige debattører, efter det kom frem i januar, at KNR har opkøbt lokalradiostationen ‘Voice of Greenland’ i Nuuk af Claus Nissen, som har været tilknyttet KNR som ekstern salgskonsulent siden august 2013, og som i forbindelse med opkøbet er blevet forfremmet til salgschef samme sted.

Læs: Voice of Greenland kan blive stum

Læs: Atassut Nuuk sætter spørgsmålstegn ved KNR-opkøb

Har godkendt KNR's strategiplan
- Bestyrelsen har for længst godkendt KNR's strategiplan, og herunder etableringen af den nye radiokanal, som er rettet imod unge i Grønland, og som vi i dag ikke servicerer tilstrækkeligt på vores nuværende radiokanal, forklarer bestyrelsesformand Nukaraq Eugenius.

Den nye radiokanal kan høres landsdækkende som streaming via internettet eller på smartphones via den udviklede APP. KNR har ansøgt selvstyret om, at kanalen kan komme på DVB-T-båndet, som er de gratis radio- og TV-kanaler på fjersynet, ligesom KNR også vurderer mulighederne for at kunne udsende på FM i hele landet.

Læs flere artikler om KNR her

Læs mere om KNR i ugens AG, hvor avisen bringer artiklen 'KNR udfordrer loven', ligesom lederen under overskriften 'Går den - så går den' handler om public service-stationen. Køb AG her:

Powered by Labrador CMS