Avannaata Qimussersua

KNQK: Flytning af slædeløb kunne have været undgået

Efterdønninger af opløsning af en gammel slædekørerforening ramte Avannaata Qimussersua, forklarer slædekørernes sammenslutning KNQK

Avannaata Qimussersua kunne have været afholdt i Qasigiannguit, hvis den lokale forening havde afholdt ekstraordinær generalforsamling, meddeler KNQK

Flytningen af grønlandsmesterskabet i hundeslædevæddeløb Avannaata Qimussersua kunne have været undgået.

Det mener slædekørernes sammenslutning KNQK.

Værterne i Qasigiannguit var ellers langt fremme i forberedelserne, da de meddelte, at de alligevel magter at afvikle løbet i Qasigiannguit.

Læs: Magtkamp flyttede Avannaata Qimussersua

Avannaata Qimussersua blev afviklet i Qasigiannguit i 2012, hvor slædekørerforeningen Nutaraq 91 var vært. Men foreningen er blevet opløst, og der blev ifølge formanden for KNQK, Mikkel Jeremiassen, ikke afleveret regnskaber efter det store løb. Slædeforeningen QQP er blevet stiftet og fik tildelt værtskabet, da Avannaata Qimussersua sluttede sidste år.

Læs: Avannaata Qimussersua flyttet til Ilulissat

- Der har været beskyldninger efter opløsningen af Nutaraq 91. Men vi har fra KNQK meddelt at vi ikke kan behandle sager uden dokumentation. Uroen i Qasigiannguit eksisterer stadig og er årsag til at flere bestyrelsesmedlemmer i QQP har trukket sig, siger Mikkel Jeremiassen til Sermitsiaq.AG.

Flytningen af Avannaata Qimussersua blev meddelt i mandags. Det sker, efter at QQPs resterende bestyrelse havde meddelt skriftligt til KNQK, at de ikke ikke kan løfte opgaven.

Dét skulle de have gjort
- Den situation kunne have været undgået. Det er ærgerligt, at QQP ikke valgte at afholde ekstraordinær generalforsamling for at gøre bestyrelsen fuldtalligt. Det er rigtigt, at der allerede var blevet gjort et flot stykke arbejde. Men det var bestyrelsen i QQP, der tog beslutningen om, at løbet ikke kunne afvikles i Qasigiannguit. Vi håber, at den slags ikke sker igen, og at alle lærer af det, der er sket, siger Mikkel Jeremiassen.

Værtskabet i Avannaata Qimussersua skal for første gang deles af to forskellige byer. Qimusseq 83 fra Kangaatsiaq skulle i samarbejde med QQP være vært for Avannaata Qimussersua. Men Qimusseq 83 har nu meddelt, at det er bedst, at Avannaata Qimussersua bliver flyttet til Ilulissat med Qimussersaq 71 som vært sammen med Qimusseq 83.

- Vi er også meget tilfredse med, at Qimusseq 83 har meddelt, at de vil fuldføre deres del af arbejdet og deltage i arbejdet med at få løbet afviklet i Ilulissat, siger Mikkel Jeremiassen.

Avannaata Qimussersua bliver afviklet i Ilulissat den 29. marts.

Powered by Labrador CMS