Knokler for at genoplive skøjte-kultur

Ildsjæle arbejder på at genoplive skøjtekulturen i Nuuk ved at lave tilbud om skøjteløb på en sø i byen.

Der er en del arbejde med at lave god is til at skøjte på, fortæller , formand i foreningen Sukuutserta. Han fortæller, at foreningen har oplevet stor interesse denne sæson. Jesper Labansen

Hvad skal man lave udendørs i Nuuk i de første vintermåneder, før der kommer nok sne på pister og løjper til at kunne stå på ski?

Så er det helt oplagt at stå på skøjter, lyder svaret, hvis du spørger Jesper Labansen.

Han er formand for foreningen Sukuutserta, der arbejder på at genoplive skøjtekulturen og muligheden for at spille ishockey i hovedstaden.

- Vi er nogle stykker, der har savnet isskøjtekulturen. For omkring 20 år siden var vi ved næsten at få en ishockeykultur her i byen, og det kulminerede med, at vi fik renoveret skøjtebanen ved Godthåbhallen. Men der var problemer med den måde, det var lavet på, fortæller Jesper Labansen.

Startede med at rydde sne med sine døtre

Men nu skal der altså gang i skøjterne igen, og Jesper Labansen har de seneste år gjort det muligt for interesserede at stå på skøjter på Annersuaq - Badesøen i Nuuk.

- Det er en aktivitet, der har sin berettigelse, når sejlsæsonen slutter, og inden der kommer sne. Det er også god aktivitet for dem, der dyrker landrend og alpin. Jeg er selv alpinist og bruger skøjter, som en god grundtræning, siger Jesper Labansen.

For cirka tre år siden begyndte Jesper Labansen og hans døtre at rydde sne og lave is på søen, så der kunne skøjtes. Nu har er der etableret en forening, og der er efterhånden samlet flere kasser med donerede skøjter, som kan lånes, ligesom foreningen også stiller hockeystave frem til udlån.

Under juletiden er Jesper Labansen og flere andre frivillige i foreningen også mødtes for at lave gøre isen klar:

Oplever stor interesse

- Det er et arbejde i sig selv, hvor vi pumper vand op fra søen jævnligt, og så kræver det en del snerydning, forklarer han.

Ifølge Jesper Labansen er hovedformålet med foreningen at skabe opmærksomhed omkring de muligheder, der er med skøjteaktiviteter. Og lige ne er der stor interesse:

- Den her jul er der gået hul på bylden, og jeg er faktisk på vej ned til kommunen for at søge en arealtildeling, fordi vi har fået et sponsorat i form af lån af en container til opbevaring af vores udstyr.

- Vi har også mulighed for at søge om støtte til en sneslynge, men vi skal vide, at vi kan sætte den ind, før vi anskaffer, den siger Jesper Labansen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS