Knivoverfald: Mand sigtet for forsøg på manddrab

En mand i starten af 30’erne er lørdag blevet anholdt og sigtet for forsøg på manddrab, efter han har udsat en kvinde i midten af 20’erne for et knivoverfald i Nuussuaq i Nuuk.

Politiet har lørdag anholdt en mand i starten af 30’erne for forsøg på manddrab i Nuuk.Arkivfoto.

Lørdag oplevede flere borgere en voldsom hændelse i bydelen Nuussuaq i Nuuk. Politiet mødte talstærkt op, og vidner fortæller, at de tog en mand med fra gerningsstedet, som var dækket over ansigtet for at skjule hans identitet.

Politiet oplyser mandag, at de anholdt en mand i starten af 30’erne, som er blevet sigtet for forsøg på manddrab.

Politiet oplyser videre, at kvinden, der blev overfaldet, er uden for livsfare.

Sermitsiaq.AG har skrevet om sagen, men det er først i dag mandag, at det kommer frem, hvad manden er sigtet for.

Fremstillet for lukkede døre

Manden blev søndag fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre, og politiet kan derfor ikke oplyse nærmere om, hvorvidt gerningsmand og offer kendte hinanden, eller hvad et eventuelt motiv kunne være.

Retten har søndag besluttet at tilbageholde manden i 25 dage.

Af hensyn til efterforskningen, og at sagen holdes for lukkede døre, har politiet ikke yderligere kommentarer, oplyser de.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS