Knivdrab på kvinde: Dømt til anbringelse på institution for mennesker med handicap i Danmark

Qeqqata Kredsret har nu afgjort dommen på en drabssag, hvor en ung kvinde dræbte en ældre kvinde februar sidste år. Den tiltalte har anmodet om 14 dages betænkningstid, om hun vil modtage dommen eller anke til landsretten.

En 26-årig kvinde er blevet kendt skyldig i drab på en 55-årig kvinde og vold mod sin egen mor onsdag i Qeqqata Kredsret. Drabet og den efterfølgende vold er sket den 8. februar 2023.

Nu har kredsretten nået frem til en dom efter at have fået indblik i retslægerådets anbefaling.

Dommen lyder, at hun skal anbringes på institution for mennesker med handicap i Danmark på ubestemt tid.

Stort erstatningskrav

Sagen omhandler en drabssag fra februar 2023, hvor en 55-årig kvinde fik flere knivstik på ryg og hals, og senere afgået ved døden på grund af skaderne. Den unge kvinde har også overfaldet sin egen mor med en kniv samme aften.

Udover anbringelse på en institution for personer med handicap i Danmark, er der pålagt et erstatningskrav på 1,4 millioner kroner til de efterladte, samt til udgifter til fragt af kiste og begravelse af den afdøde.

Kvinden har anmodet om 14 dages betænkningstid, om hun vil modtage dommen eller om hun vil anke dommen til Landsretten.

Powered by Labrador CMS