KNI: Vi har sikret vinterforsyninger til bygderne i nord
Kølerne i butikkerne i Ilulissat, Aasiaat og Qasigiannguit har været tomme nogen tid. Varerne er nu blevet fragtet med fly, så der er ved at være fyldt op igen, og vinterforsyningerne er sikret som de plejer.

RAL har ikke kunnet sejle indtil Aasiaat, Qasigiannguit og Ilulissat på grund af vestisen i nu over to uger. Dette har skabt frustration blandt borgerne, da nogle borgere er afhængige af yoghurt uden laktose eller andet.
KNI oplyser, at deres Pilersuisoq ude i bygderne ikke har kunnet mærke forsinkelse af varerne, da de alligevel ikke får friske varer på denne tid af året.
- Bygderne har aldrig været besejlet i vintermånederne, så derfor har vi selvfølgelig også lavet vinterforsyning til dem. De vil derfor ikke mærke ændringer i forhold til den aktuelle situation med is i Diskobugten, siger Kædedirektør i KNI, Brian Weuge Chemnitz til Sermitsiaq.AG.
Brugsenni og Pisiffik har valgt at fragte varer med fly til Ilulissat, så der kan komme friske varer på trods af den manglende besejling. Han fortæller, at KNI plejer at bestille friskvarer, såsom frisk frugt og grønt samt mejerivarer og pålæg med RAL’s skibe til Ilulissat, Aasiaat, Qasigiannguit samt Qeqertarsuaq.
- Vi har dog også bestilt vinterforsyning til disse byer, således at der ikke kommer til at mangle basale varer i butikken, siger Kædedirektøren i KNI.
Mary Arctica har været forsinket i mere end to uger i Diskobugten