kabelnedbrud

KNI kritiserer Tele-Post for manglende nødplan

Radiokædestationen, der gik ned torsdag eftermiddag, er atter i drift. Pilersuisoq havde ekstraordinært åbent for at tilgodese kunderne. De kritiserer Tele-Post for ikke at have en nødplan ved nedbrud

De store -butikker i byerne holdt ekstraordinært åbne til klokken 18 lørdag, mens butikkerne i bygderne var åbne 'efter behov', så alle i bygden have mulighed for at handle, da radiokæden efter to dages nedbrud endelig kom at køre igen Pilersuisoq

Lørdag morgen lykkedes det for de to teknikere at komme ud til radiokædestationen Dye One. Næsten alt udstyret, der bruges til kommunikation, er blevet skiftet ud. Det har driftschef Kaj Skytte og hans teknikere, der var på stedet, haft travlt med hele dagen.

Nu er radiokæden repareret, og Tele-Post beklager generne.

Brudet på radiokæden ramte især kunderne i Pilersuisoq-områder, som benyttede sig af Akiliut som betalingsmiddel, særdeles hårdt. De har hverken kunne købe varer eller hæve penge i flere dage. Brudet er det længstvarende udfald, KNI A/S har oplevet gennem de senest 15 år.

Læs: Teknikere er nået til Dye One

- KNI A/S har ligesom en række virksomheder placeret i Sisimiut deres serverpark i Sisimiut, og derfor har bruddet på radiokæden ramt os hårdt – modsat Brugseni, der har deres serverpark i Nuuk og derfor ikke været ramt så hårdt som KNI A/S. Vi har ikke selv en mulighed for at skabe en alternativ løsning ved eventuelle radiokædenedbrud. Derfor er det et ganske alvorligt situation, KNI A/S kommer ud for, når der sker radiokædebrud, og det rammer vores kunder, som er en stor del af befolkningen her i landet, som bliver afskåret fra at købe varer, brændsel eller hæve penge, siger IT-chef Anders Gregers Ratzow, KNI A/S.

Han mener, at det ville være undgået, hvis Tele Greenland A/S havde haft en prioriteret nødplan for håndtering af datatrafik i en situation som denne.

Powered by Labrador CMS