krise i KNI

KNI-formand: Belastende materiale førte til fyring

Niels Thomsen, KNI’s bestyrelsesformand, fortæller, at der var tungtvejende årsager til, at koncernchef Claus Jensen blev smidt på porten

KNI’s bestyrelsesformand, Niels Thomsen, understreger, at der var tungtvejende årsager til, at samarbejdet med koncernchef Claus Jensen måtte bringes til ophør

KNI’s bestyrelsesformand, Niels Thomsen, understreger, at der var tungtvejende årsager til, at samarbejdet med koncernchef Claus Jensen måtte bringes til ophør.

Bestyrelsesformanden kan af hensyn til en fratrædelsesaftale, der er indgået med den nu forhenværende koncernchef ikke kommentere detaljer om forløbet. Men han pointerer, at bestyrelsens beslutning blev truffet på baggrund af en enig indstilling fra KNI’s generalforsamlingsvalgte revisor Deloitte og selskabets advokat, Niels Hansen Damm.

- Begge rådgivere indstillede, at samarbejdet måtte bringes til ophør med øjeblikkelig varsel, forklarer Nielsen Thomsen, der tilføjer, at baggrunden for rådgivernes indstilling var, at Claus Jensen ikke havde været i stand til at håndtere en opstået uro i KNI på en hensigtsmæssig måde, men derimod måtte anses til at have øget uroen.

Læs "Voldsom uro i KNI"

- Hertil kommer, at interne regnskabsmæssige undersøgelser havde blotlagt visse uregelmæssigheder, som selskabets bestyrelse efter revisors og advokats opfattelse ikke kunne sidde overhørig. Og et flertal i selskabets bestyrelse fandt herefter, at det var nødvendigt at handle meget hurtigt for at rette op på situationen, påpeger Nielsen Thomsen.

Læs "Får fyret KNI-chef et gyldent håndtryk?"

Læs "Aleqa: Jeg beklager dybt"

Læs "Midlertidig KNI-koncernchef udpeget"

Læs "KNI's koncernchef fyret"

Niels Thomsen afviser politisk indblanden
Ifølge en artikel i Berlingske Business er fyringen af Claus Jensen politisk dikteret. Men det afviser bestyrelsesformanden på det skarpeste.

- Der har ikke været politisk indblanding i denne sag, hverken direkte eller indirekte. Heller ingen embedsmænd i selvstyret har påvirket processen, hverken direkte eller indirekte. KNI’s revisor og advokat har undersøgt forholdene på et objektivt grundlag og er kommet med en indstilling. Der har ikke været nogen skjult dagsorden i denne sag, siger Niels Thomsen.

Køb ugens AG, hvor du blandt andet kan læse artiklen ”Masseflugt fra KNI”. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS