KNI-direktør har opsagt sin stilling
Administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen har opsagt sin stilling i en af Grønlands største selvstyreejede virksomheder, KNI A/S, meddeles det i en pressemeddelelse.
Administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen har opsagt sin stilling i KNI med udgangen af marts.
- Efter snart 8 gode år i KNI, hvor mine kolleger og jeg har sikret en stabil økonomi og bæredygtig forretning, synes jeg tiden nu er til at levere stafetten videre til nye kræfter. At være chef for KNI er et spændende, men også meget krævende job. Jeg har været glad for min tid i KNI og er stolt af de resultater, vi har skabt under de givne forudsætninger. Jeg har lært meget og indhøstet erfaring i organisations-og virksomhedsledelse, som jeg håber, jeg kan bruge i andre sammenhænge. Jeg vil få mere tid til familien og nyde den fantastiske natur vi har her i vores land, siger Peter Grønvold Samuelsen om beslutnigen.
Bestyrelsesformand for KNI A/S, Lars Borris Pedersen, udtaler i den forbindelse på vegne af bestyrelsen:
- Vi vil gerne sig mange tak til Peter for hans indsats for KNI de seneste 8 år. Forretningen KNI står bedre end i 2014, da Peter tiltrådte. Nu er vi i gang med at finde hans afløser, som kan løfte KNI yderligere til gavn for hele Grønland og vores kunder, udtaler Lars Borris Pedersen i følge en pressemeddelelse.
Det oplyses, at bestyrelsesformanden ikke har yderligere kommentarer til ovenstående.
Bestyrelsen for KNI har iværksat en search-process med henblik på at finde ny direktør hurtigst muligt. I mellemtiden er Jan H. Lynge-Pedersen konstitueret som midlertidigt fungerende direktør for KNI og dets datterselskaber.
Læs hele sagen:
-
KNI-direktør politianmeldt for sexchikane
-
Ajuusaarlunilu utoqqatserpoq
-
Beklager og undskylder
-
Peter Grønvold Samuelsen ude af Air Greenlands bestyrelse
-
Peter Grønvold Samuelsen Air Greenlandip siulersuisuunerinit anivoq
-
Sådan foregik sexchikanen
-
Kannguttaatsuliortarneq imatut pisarpoq
-
KNI undersøger sexchikane-anklager
-
KNI kannguttaatsuliortoqarsimaneranik unnerluutigineqartunik misissuisoq
-
De pæne ord som KNI-direktøren svigtede