hellefisk
KNAPK tilfreds med afskaffelsen af det kvotefrie fiskeri
Fisker- og fangerorganisationen har hele tiden været modstander af kvotefrie områder for hellefisk
Naalakkersuisut har haft en ny bekendtgørelse om det kystnære fiskeri efter hellefisk i høring, og fisker- og fangerorganisationen KNAPK noterer med tilfredshed, at de kvotefrie områder i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik bliver lukket.
- Vi har lige fra starten fundet det forkert at indføre kvotefrie områder i et TAC-belagt (samlet tilladt mængde, red.) fiskeri, siger KNAPK-formanden Henrik Sandgreen til Sermitsiaq.
Det var Siumuts inatsisartutmedlem Karl-Kristian Kruse, de i 2014 foreslog de kvotefrie områder, som efterfølgende blev vedtaget.
Han mener afskaffelsen er en fejl.
- Jeg er alvorlig bange for, at fiskeriet efter hellefisk ikke vil kunne fortsætte, hvis de kvotefrie områder i Nordgrønland lukker, siger Karl-Kristian Kruse (S).