- De berørte kommuner, som ellers skulle varetage og beskytte fiskernes og fangernes jagtområder, har ikke begrænset skibenes bevægelser. Det kunne ske gennem en kommunal vedtægt, påpeger KNAPK's formand Nikkulaat Jeremiassen og fortsætter:

- Også Grønlands Selvstyre bør udarbejde en klar afgrænsning af hvor krydstogtskibe og sejlskibe kan bevæge sig.

Fiskeri- og fangererhvervet bør prioriteres højere end turismeerhvervet

Nikkulaat Jeremiassen påpeger, at KNAPK ønsker medbestemmelse i udformning af afgrænsning af turist- og fritidsskibenes bevægelser i grønlandske farvande.

- Det er vigtigt, at der indføres en indsigelsespligt fra lokalbefolkningen og relevante organisationer, så erhvervene bliver hørt og involveret og nok så vigtigt, bliver medansvarlige for beslutninger, påpeger Nikkulaat Jeremiassen.

Helt konkret har KNAPK følgende ønsker og krav til restriktioner:

• Forbud mod uvedkommende sejlads i fjorde, særligt Nationalparken.
• Undgå fodrings- og ynglepladser for narhvaler og fugle (eks. RAMSAR-områder)
• Respekter lokale fangstperioder med maksimal afstand (tid og sted).
• Indførelse af turistafgift til fordel for lokale fangere (klimaafgift).
• Indførelse af korridorer for hiking i rensdyr- og moskusokseområder i hele Grønland.
• Benytte lokale lodser i krydstogtskibene.

Mange ubesvarede spørgsmål  

KNAPK sidder inde med mange spørgsmål i forbindelse med krydstogtskibenes tilstedeværelse i de grønlandske farvande:

- KNAPK ønsker også nærmere undersøgelse af hvorledes affald (sanitær, vaskemiddel, rensemidler, kemikalier og lignende), hvordan ballastvandet håndteres, hvilke konsekvenser lydforurening fra skibene får, hvor meget CO 2 -udledning der siver ud, hvor meget pres der er på infrastruktur, sundhedsvæsenet og SAR-operationer.

Slutteligt opfordrer KNAPK Grønlands Selvstyre til at søge kompetence og mandat til at udforme bevægelseskorridorer for fritids- og turistskibe i grønlandske farvande.